Ny podcast-serie: H.C. Andersen i England
Hør om Andersens venskab med Charles Dickens, de første oversættelser af eventyrene til engelsk i 1800-tallet, om Andersens betydning for Lewis Carroll, hans udbredelse til indisk kultur i 1850’erne og om Disney-adaptioner, som fornyr Andersens eventyrkunst i dag
Om serien
1846 er året, hvor H.C. Andersen gennem oversættelser får sit store gennembrud i England. Det skriver han om i sin selvbiografi Mit Livs Eventyr fra 1855:
”Jeg var blevet en læst Forfatter i det store England; derfra vare Skrifterne gaaet over til Amerika.
Emnet for denne podcastserie er H.C. Andersens store betydning for engelsk kultur og litteratur. Vært er Mads Sohl Jessen, der er lektor ved H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.
Fra Dickens til Disney
I serien kan du bl.a. høre om Andersens venskab med den engelske romanforfatter Charles Dickens, de første oversættelser af eventyrene til engelsk i 1800-tallet og en ny oversættelse fra 2022. Du kan også høre om Andersens betydning for den engelske forfatter Lewis Carroll, Andersens udbredelse til indisk kultur i 1850’erne og de mange Andersen-adaptioner, som fornyr hans eventyrkunst i dag.
Oplæsning på engelsk
I sidste afsnit kan du som en bonus lytte til oversætter John Irons’ oplæsning af fire af sine nyoversættelser af Andersens eventyr til engelsk.
Seriens afsnit
Gæst er lektor ved H.C. Andersen Centret, Ane Grum-Schwensen.
I dette afsnit kan du lytte til, hvordan forskelle mellem de europæiske kulturer kan afkodes i studiet af disse oversættelser.
Gæst er centerleder, lektor ved H.C. Andersen Centret, Torsten Bøgh Thomsen.
Lewis Carroll er forfatter til de to Alice-bøger, Alice’s Adventures in Wonderland fra 1865 og Through the Looking-Glass fra 1871.
I dette afsnit kan du lytte til en sammenligning af Carrolls fascinerende litterære univers med Andersen.
Gæst er lektor ved H.C. Andersen Centret, Jacob Bøggild.
I 2022 blev verden beriget med en ny komplet oversættelse til engelsk af H.C. Andersens samlede eventyr og historier.
I dette afsnit kan du lytte til en samtale med oversætteren John Irons, der har begået denne store og årelange præstation.
Gæst er postdoc, ph.d. ved H.C. Andersen Centret, Mushtaq Bilal.
I dag møder mange Andersen eventyr gennem adaptationer, f.eks. Walt Disneys tegnefilm. Men hvad er adaptationer egentlig, og hvilken kulturel betydning kan de tillægges?
Gæst er ph.d.-studerende ved H.C. Andersen Centret, Sara Bruun Jørgensen.
I dette afsnit kan du lytte til John Irons’ oplæsning af fire af sine eventyr-oversættelser.
Podcast-serien er tilrettelagt og produceret af Mads Sohl Jessen og David Binzer, SDU.
Billedet viser en buste, der blev lavet af en engelsk kunstner Joseph Durham. H.C. Andersen blev modelleret i London i 1847 til denne buste, som i dag er i samlingen på Museum Odense. Billedet er modificeret ved hjælp af AI.
Podcasten er skabt i forbindelse med projektet ”H.C. Andersen i England”, støttet af H.C. Andersen Fonden i Odense.