Skip to main content

Om centret

Centrets vision og mission 

H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet i Odense er internationalt førende inden for forskningen i H.C. Andersen. Centret er knyttet til universitetets Institut for Kulturvidenskaber og arbejder med litteratur-, kultur- og formidlingsvidenskabelige tilgange til H.C. Andersens værk, liv og kulturelle betydning. H.C. Andersen Centret arbejder nært sammen med blandt andet H.C. Andersens Hus/Museum Odense samt H.C. Andersen Fonden Odense.

H.C. Andersen Centrets vision er at være førende i Danmark og på absolut højeste internationale niveau i forskning i og formidling af H.C. Andersen. For at det kan lykkes, har centret formuleret følgende mission:

  • Centret skal bedrive kulturformidling og forskning inden for H.C. Andersen-studier på højeste internationale niveau.
  • Centret skal forvalte H.C. Andersens kunstneriske værk, forfatterskab og livsfortælling gennem litteratur- og tekstvidenskabelige studier.
  • Centret skal udvikle og forske i H.C. Andersens betydning for kultur, kulturøkonomi, turisme og branding gennem kulturvidenskabelige og formidlingsmæssige tilgange.
  • Centret skal i særlig grad bidrage til at formidle det samarbejde om en kulturel satsning på H.C. Andersen, som Odense by og Syddansk Universitet med flere har truffet aftale om.
  • Centret skal i øvrigt tilrettelægge sit virke, så det åbner sig for samspil med relevante partnere lokalt, nationalt og internationalt.
Kontakt

Find kontaktoplysninger og adresse her.

Kontakt

Sidst opdateret: 11.06.2024