Mange søger ikke hjælp for traumer

Region Midtjyllands Klinik for Traumatiserede Flygtninge er sat i verden for at behandle flygtninge med krigstraumer og ruste dem til at bidrage til det danske samfund. Og flere og flere gennemgår i disse år det specialiserede behandlingstilbud. Men de 417 henvisninger af traumatiserede flygtninge, man modtog i Region Midtjylland fra 1. juni 2009 til 31. maj 2010 - heraf 217 i Aarhus - er kun et hjørne af det virkelige problem. Det mener Rabih Azad-Ahmad, som er leder af retshjælpen i Gellerup og medlem af byrådet i Aarhus Kommune. Gennem sit arbejde i retshjælpen er Rabih Azad-Ahmad dagligt i kontakt med flygtninge, der har vidtrækkende, personlige problemer. Mange lider af posttraumatisk stress syndrom, PTSD , vurderer han, selvom han ikke som sådan er kvalificeret til at stille diagnosen. »Det er sådan, jeg oplever nogle af de mennesker, jeg taler med. Mange af dem er ikke i stand til at tage et arbejde. De ender med at sidde derhjemme, og det eneste, der er tilbage, er det traume, de har. Det er på mange måder hårdt for dem selv og for familien,« siger han og forklarer, at problemerne gælder mange nationaliter.

Traume er tabu

Alligevel fremhæver Rabih Azad-Ahmad libanesere, somaliere og irakere som nogle af de befolkningsgrupper, hvor folk bærer rundt på ubehandlede traumer. En del af problemstillingen er, at psykisk sygdom for nogle grupper er tabubelagt, mener han. »Der er mange traumatiserede og psykisk syge her, som man ikke har kendskab til i det offentlige. Mange kommer fra lande, hvor det at være psykisk syg er tabubelagt. Der er nogle, som forbinder det at være psykisk syg med at være dum,« siger Rabih Azad-Ahmad. Per Jørgensen, som er cheflæge i psykiatrien i Region Midtjylland, erkender, at man har svært ved at danne sig et overblik over, hvor mange mennesker i regionen, der reelt har behov for behandling af krigstraumer.

Vil klare sig selv

»Vi spiller virkelig med en blind makker. Vi har ikke et eksakt tal på, hvor mange der kunne være relevant til dette tilbud. Det kommer an på, hvor mange der kommer ind og ud af landet, hvor mange der bliver opdaget og henvist i systemet osv. Så vi kender ikke den potentielle patientgruppe,« siger han. Annemarie Gottlieb, som er centerleder på Klinik for Traumatiserede Flygtninge (KFTF) i Aarhus, genkender problematikken, som Rabih Azad-Ahmad beskriver den. »Nogle er bange for at blive konfronteret med de gamle krigsoplevelser og for at blive stemplet ved at gå til psykolog. I de hjemlande, flygtningene kommer fra, har man typisk ikke tradition for at gå til psykolog eller psykiater. Så der er ingen tvivl om, at der går folk rundt, som ikke får behandling, selv om de burde have det. Men folk skal ville det. Man kan ikke tvangsbehandle PTSD ,« siger hun. Mange flygtninge kommer til Danmark med rigelige mængder håb og ambitioner, forklarer Annemarie Gottlieb. Med en tro på at de kan komme ind på arbejdsmarkedet og klare sig selv. Derfor forsøger de i lang tid et klare problemerne på egen hånd og tøver længe med at opsøge hjælp. Og det kan i sidste ende blive problematisk. »Dels prøver de at klare sig selv, dels overser de professionelle (f. eks. læger, red.), som er omkring dem, hvor dårligt, de rent faktisk har det. Man risikerer, at der udvikler sig en kronisk tilstand og svære psykiske lidelser, hvis ikke folk får behandling,« siger hun.

Opsøgende indsats

For nogle kan traumerne og de psykiske lidelser have alvorlige følger, mener Rabih Azad-Ahmad og giver sig til at granske hukommelsen. »Vi har set nogle tilfælde herude med psykisk syge, som har lavet alvorlig kriminalitet. Der var bl. a. en somalisk mand, som slog sin onkel ihjel for nogle år siden. Jeg har set flere, som virkede helt rolige, ændre sig pludseligt. Det kan eskalere voldsomt. Lige pludselig kan de ikke finde sig selv,« siger han og foreslår, at man iværksætter en mere opsøgende indsats i forhold til traumatiserede eller psykisk syge flygtninge. »Man er nødt til at være mere opsøgende for at finde ud af, hvor omfattende problemet er, og hvor mange der har brug for hjælp,« siger han. Ideen er fin, mener Annemarie Gottlieb, men det er ikke en opgave for KFTF. Regionens klinikker skal holde sig til det, de gør bedst. »Den opsøgende del skal ligge hos de mennesker, som i forvejen kender disse personer. Det er deres private og professionelle netværk, som skal støtte dem. Folk som Rabih Azad-Ahmad. Hvis vi flytter vores ressourcer til et opsøgende arbejde, tager vi det fra behandlingen,« siger hun. Og netop behandlingen kan ikke tåle at blive reduceret og effektiviseret mere, end det allerede er tilfældet, udtalte Annemarie Gottlieb i går til JP Aarhus. Set i det lys bekymrer det hende, at man endnu ikke ved, om der bliver bevilget nye satspuljemidler til traumeklinikkerne fra næste år - til at fortsætte indsatsen og til at nedbringe ventetiden på seks måneder til at komme i behandling. Hendes overordnede - cheflæge Per Jørgensen - opsummerer bekymringen. »Vi må håbe, at der findes mulighed for at fortsætte de relevante behandlingstilbud til disse mennesker, for det er vores indtryk, at der er mange, som har brug for denne hjælp og behandling,« siger han. »Mange kommer fra lande, hvor det at være psykisk syg er tabubelagt. Der er nogle, som forbinder det at være psykisk syg med at være dum.« Rabih Azad-Ahmad, leder af retshjælpen i Gellerup og medlem af byrådet (R) i Aarhus Kommune.

Af Jacob Haislund Rasmussen
Kilde: JP Aarhus