Skylden over at leve

Mange af de overlevende fra Utøya vil blive overmandet af et virvar af tanker og ud af disse kan der opstå en skyldfølelse over at være i live. Hvorfor er jeg i live, mens andre døde? – vil mange af de unge spørge sig selv om. Skyldfølelsen kan også vise sig i form af spørgsmål og tanker om, hvorvidt man ydede tilstrækkelig hjælp eller modstand. Sådanne destruktive tanker kan føre til angst, depression og i ekstreme tilfælde selvmord.

Survivor’s gulit

Inden for psykologien er dette fænomen kendt som ”survivor’s guilt”. Et fænomen, som man så første gang i årene efter befrielsen af nazisternes KZ-lejre, hvor der opstod en bølge af selvmord blandt de overlevende. ”Survivor’s gulit” var også hyppigt blandt vietnamkrigsveteraner, men alle der har været udsat for en traumatiserende begivenhed kan blive ramt.

Helle Spindler, der er adjunkt i psykologi ved Aarhus Universitet og som arbejder med psykotraumatologi understreger, at hvis man har skyldfølelser efter en traumatisk begivenhed, så er kuren mod den onde tankespiral at snakke om det – enten med ens nærmeste eller med en professionel. ”Det gælder om at acceptere, at man har sådanne tanker og samtidig at acceptere, at man ikke kunne have handlet anderledes i den aktuelle situation. Alle gør deres bedste, og ingen kan klandres for at have ydet for lidt”, siger Helle Spindler.