Organisationer: Traumer kan forklare uledsagede flygtningebørns overgreb
Børnerådet og Dignity påpeger i Politiken, at udledsagede flygtningebørns traumer kan være med til at forklare de overgreb, der fandt sted på Langelandsfestivalen. De eftersøger screeningsværktøjer til de hurtigere kan hjælpe og støtte de uledsagede børn og unge, der traumer.
Organisationerne Børnerådet samt Dansk Institut mod Tortur (Dignity) udtalte, at traumer kan forklare overgrebsepisoderne på Langeland begået af nogle af de uledsagede flygtningebørn. Episoder omhandler voldtægtsforsøg og blufærdighedskrænkelser under Langelandsfestivalen, hvor 5 uledsagede flygtningedrenge blev sigtet og flyttet fra asylcenteret.
Organisationerne har valgt at gå til medierne som reaktioner på det politiske forslag fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance om, at personale på asylcentre skal kunne udstede udgangsforbud de, som frygtes at kunne begå kriminalitet. Dignity og Børnerådet mener, at det er bedre at satse på forebyggelse i fremtiden, og siger, at man skal hjælpe barnet inden det når derud i stedet for at lukke det inde.
Helle Mumm, der er familieterapeut fra Dignitiy påpeger, at den traumatiserende fortid, som de uledsagede flygtningebørn har kan forklare episoderne. De er en af de mest udsatte og sårbare grupper, da mange af dem har oplevet forfærdelige ting som at se deres forældre dø eller blive udsat for tortur, siger Helle Mumm.
Anne la Cour, der er chef for asylafdelingen i Røde Kors, er dog ikke enig med organisationerne, da hun ikke mener, at det er traumatiseringen, der er årsag til episoderne. Hun påpeger, at det handler om forkert ’social opførsel’, som pædagogisk arbejde på asylcenteret omkring sociale normer i Danmark kan rette op på.
Alle organisationerne er dog enige om, at det er væsentligt at huske på, at det kun et er fåtal af de uledsagede flygtningebørn, som skaber problemer.
Videncenter for Psykotraumatologi har udgivet en rapport omkring den nuværende viden omkring uledsagede flygtningebørn (OBS: rapporten er fra 2011). Denne støtter op omkring, at uledsagede flygtningebørn er en særlig psykologisk sårbar gruppe, da studier har vist, at risikoen for at udvikle symptomer på PTSD, depression og angst er markant større for disse børn end for ledsagede flygtningebørn og ikke-flygtningebørn.
Studierne peger desuden på, at jo ældre børnene er, des flere symptomer. Alderens påvirkning på antallet af symptomer kan hænge sammen med en anden faktor – nemlig at antallet, typen og alvoren af de traumer, som børnene har været udsat for, ligeledes hænger sammen med graden af psykisk sygdom. Dvs. jo være type, jo længere og jo større alvor af traumet, des flere symptomer på f.eks. PSTD, depression og angst.
Derudover peger forskningen på, at det i højere grad er uledsagede flygtningepiger, der udvikler symptomer på psykiske sygdomme, end uledsagede flygtningedrenge.
Yderligere viser et enkelt studie, at symptomer på psykisk sygdom ved ankomst til landet er det, der er mest forudsigende for hvorvidt de uledsagede flygtningebørn har symptomer efter 12 måneder i landet. Der ses endda ingen tendens til reduktion af symptomerne over tid, hvilket tyder på, at vanskelighederne muligvis kan være kroniske. Det er altså vigtigt, at kunne identificere symptomerne så tidligt som muligt, så man kan sætte ind med behandling og støtte og dermed forhåbentligt bryde den statistik.
I Politikens artikel efterlyser Børnerådet og Dignity netop bedre screening af traumatisering hos de uledsagede flygtningebørn, når de kommer til landet. Dette så man hurtigere og bedre kan hjælpe dem, der er psykisk belastede og på den måde være med til at forebygge kriminalitet.
Valide screeningsredskaber til måling af traumer ved børn, hænger ikke på træerne. Men Videnscenteret har netop fået valideret måleredskabet ”Thomas-testen”, som bruges til at screene børn og unge for traumer af forskellig art. Her findes en udgave af ”Thomas” på dansk omkring krig og flugt. Derudover er der lavet en arabisksproget udgave, der hedder ”Sami”, som kan bruges til de børn, der endnu ikke snakker dansk. Redskabet er nemt og hurtigt at administrere og score efterfølgende, og derudover er det nemt for børnene at bruge, da det ikke sætter store krav til sproget heller.
Man kan skrive til Videnscenteret på denne mail, hvis man ønsker at bruge redskaberne i sit arbejde med uledsagede flygtningebørn.
Du kan læse artiklen fra Politiken her. Derudover kan du finde rapporten omkring uledsagede flygtningebørn på siden her, få mere viden omkring ”Thomas-testen” her , læse mere om dens validering her samt om den arabiske "Sami"-udgave her.