Findes der en veldokumenteret viden om, hvor skadeligt voldtægt er?
Det har danske og svenske registerundersøgleser nu leveret svar på.
Svaret på spørgsmålet om, hvor skadeligt voldtægt faktiske er må deles i to: er voldtægtsofre særligt belastede før voldtægten? Og hvor belastede er de efter voldtægten?
I besvarelsen af den første del viser undersøgelserne at unge voldtægtsofre bruger det offentlige sundhedssystem langt mere allerede før voldtægten. Dette er et tegn på større sårbarhed. Faktisk viste undersøgelsen at to år før voldtægten blev de svenske voldtægtsofre langt oftere registreret for stress (herunder PTSD), selvmord og psykoser. Et tilsvarende resultat ses for unge danskere.
Hvordan kan vi forstå disse forskningsresultater? Vi ved fra tidligere studier, at mange voldtægtsofre allerede tidligt i livet har været udsat for ret mange traumer som medvirker til at skabe psykiske problemer og samtidigt øge risikoen for ny traumatisering. Altså præcis som en negativ spiral som faktisk kunne være stoppet, hvis de tidligere traumer var opdaget og behandlet.
I besvarelsen af hvor belastede de er efter voldtægten er forskningsresultaterne stærkt foruroligende. Elklit skriver i artiklen at ”antallet af selvmordsforsøg steg med en faktor 25 det første år og en faktor 7 det andet år. Forekomsten af PTSD og andre stresslidelser steg hhv. 26 og 15 gange de to følgende år. Antallet af psykoser steg hhv. 19 og 10 gange og behandlingskrævende alkoholmisbrug hhv. 10 og 6 gange.”
Hvad kan vi bruge denne viden til? Behandlingen vil i rigtig mange tilfælde kræve specialister, som kan arbejde med klienter der har flere diagnoser og komplekse problemer. Og her er vi ved et kerneproblem, skriver Elklit. ” Voldtægtsofrene har haft mange kontakter med sundhedssystemet, som i mange tilfælde ikke har opdaget eller interesseret sig for deres patients traumehistorie.” Desværre afspejles dette i stærkt begrænsede ressourcer og tilbud på de ni voldtægtscentre der eksisterer i Danmark. Voldtægtsofrene betaler en høj pris i form af psykiske lidelser, misbrug og selvmordsforsøg. Med den vigtige viden vi har i dag, er vi forpligtede til at gøre en større indsats, mener Elklit.
Få adgang til artiklen her.