Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Hjælp på vej til danske veteraner

Behandling: Mange danske krigsveteraner kæmper fortsat for at få hjælp. Men den er på vej, lover forsvarsministeren.

I denne måned kommer Region Hovedstaden og Rigshospitalet med et udspil til, hvordan genoptræningen af hårdt sårede danske krigsveteraner kan forbedres. Inden udgangen af maj vil amputerede veteraner få udleveret sportsproteser. Fra den 1. juni vil alle danske soldater, der vender hjem fra en mission, få et veterankort. Og om kort tid kommer der et oplæg til behandling af veteraner med psykiske lidelser. Forsvaret og regeringen er klar med en længe ventet plan for, hvornår og hvordan Danmarks veteranpolitik skal realiseres. »Vi har ønsket at gøre tingene ordentligt frem for hurtigt, og vi ønsker at sikre, at veteranerne ikke falder ned mellem stolene i de kommunale, regionale og statslige systemer. Alle initiativer i veteranpolitikken vil være på plads i oktober,« fastslår forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). De mange initiativer i veteranpolitikken kommer til at betyde en merudgift for forsvaret på 30 mio. kr. om året og vil bl. a. betyde et større opsøgende arbejde i forhold til veteraner med psykiske problemer. »Hjælpen til veteranerne skal være håndholdt, og fremover skal veteranerne kun henvende sig et sted for at få hjælp,« siger Gitte Lillelund Bech. Det glæder den 44-årige Bendt Steen Klamer, der lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD ) efter 16 udsendelser som soldat for Danmark. Han har hidtil haft svært ved at få øje på nogle af de forbedringer, som regeringen stillede i udsigt, da den i oktober sidste år præsenterede en 19 punkter lang veteranpolitik. »Der er blevet sagt en masse smukke ord, men jeg har hverken oplevet eller set beviser på, at der er sket noget endnu,« siger Bendt Steen Klamer, der er langtidssygemeldt og i psykiatrisk og medicinsk behandling.

Stort behov for hjælp
Han er en af de 411 hårdt ramte krigsveteraner, som Livlinen under Hærens Konstabel-og Korporalforening (HKKF) for tiden har kontakt til. Og hos Livlinen bliver meldingen om de mange nye tiltag modtaget med glæde. »Men jeg savner nogle præcise datoer for, hvornår der bliver gjort noget konkret for de mange veteraner med psykiske problemer. De er mange, og de sidder bare og venter,« siger Yvonne Tønnesen fra Livlinen, der oplever en stigende efterspørgsel på hjælp. »På det seneste er der dukket endnu flere veteraner frem, og de er mere syge, end vi har set tidligere. I dag står vi over for nøjagtigt de samme problemer, som vi hele har gjort, f. eks. med at finde specialenheder, der ved noget om PTSD ,« siger Yvonne Tønnesen, der både får henvendelser fra hjemvendte soldater fra Afghanistan og Balkan-veteraner. »Vi har lige haft en veteran, der bare ikke kunne mere. Han var trukket i fuld uniform og stod med en økse og et hjemmelavet sværd i hånden. For så vidste han, at han i det mindste blev skudt, når politiet kom. Heldigvis fik vi ham på sygehus sidste lørdag,« siger hun.

To tidsregninger
Formanden for HKKF, Flemming D. Vinther, forklarer, at man på de indre linjer i forsvaret har arbejdet med udmøntningen af veteranpolitikken. Men at arbejdet endnu ikke har kastet synlige resultater af sig for soldaterne. »Der er to tidsregninger i denne proces: Soldatens og den politiske. Og for den syge soldat går det altså for langsomt lige nu. Vi har hele tiden sagt, at den helt store udfordring bliver at lave en politik, som veteranerne kommer til at mærke i hverdagen,« siger han. Krigsveteraner og Pårørende har været en hård kritiker af regeringens veteranpolitik og er bl. a. modstander af veterankortet, som foreningen mener vil stigmatisere veteranerne. »Vi oplever ikke, at der er sket nogen forbedringer endnu, eller at man har været særlig lydhør over for, hvad der hjælper. F. eks. opsøgende mentorer, der kan guide veteranerne gennem det offentlige system,« siger foreningens formand, Henning Mildahl Grossmann.

Ingen særbehandling
Et tilbagevendende kritikpunkt i diskussion om hjælpen til de psykisk ramte veteraner er, at de ofte føler sig mødt med mistro og har svært ved at gennemføre en arbejdsprøvning, få kontanthjælp eller pension, når de står over for en sagsbehandler i landets kommuner. Kommunernes forening, KL, er opmærksom på udfordringerne. »Men helt grundlæggende har veteranpolitikken ikke ændret på lovgrundlaget. Veteranerne får den samme behandling som alle andre borgere, hvis de søger om førtidspension eller hjælpemidler,« siger Peter Kjærsgaard Pedersen, chef for kontoret for social- og sundhedspolitik i KL. »Der er også andre end veteraner, der kommer ud for traumatiserende oplevelser eller ulykker. Men det er selvfølgelig vigtigt, at kommunernes sagsbehandlere fremover kan få råd og vejledning, når de sidder over for en veteran med særlige behov,« siger han.


Af Asger Westh og Lars Nørgaard Pedersen
Kilde: www.jp.dk

Redaktionen afsluttet: 05.04.2011