Tidskrav for PTSD betyder at veteraner ikke kan få erstatning
Nogle gange forekommer PTSD først et stykke tid efter traumeeksponeringen. Dette kaldes forsinket PTSD og er et kendt klinisk fænomen. Diagnostisk og administrativt har det været operationaliseret som, at man skulle have søgt hjælp indenfor seks måneder, for at lidelsen kunne blive anerkendt. Det giver fortsat problemer i erstatningssager for veteraner, da forsinket PTSD trods omfattende forskning i mange tilfælde ikke accepteres som arbejdsskade. Derved har veteranerne og andre ikke krav på erstatning eller samme behandling, som de veteraner, der har henvendt sig til lægen indenfor 6 måneder. I Berlingske kan du læse en artikel om, hvordan det er at have forsinket PTSD og hvilken betydning det har, når tilstanden ikke accepteres af myndighederne.
Videnscenteret har bidraget til den danske forskning i forsinket PTSD, som kan findes her.
Videnscenteret har bidraget til den danske forskning i forsinket PTSD, som kan findes her.