Et år efter terrorangrebet i Paris

Den 13. november 2015 blev Paris ramt af et terrorangreb, der sårede over 1700 mennesker. Frankrig er stadig i undtagelsestilstand samtidig med, at befolkningen beskriver, at der er sket en ændring i mentaliteten, hvor frygten og mindet om terror er en del af hverdagen. Frygten forhindrer ikke pariserne i deres daglige aktiviteter, og de lever med den i forsøget på at komme videre.

Et år efter er der stadig over 600 ofre, som bliver behandlet for psykiske traumer. En voldsom hændelse – som et terrorangreb er – kan udløse mange stærke reaktioner. Dette inkluderer bl.a. posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), kompleks posttraumatisk belastningsreaktion (CPTSD) og akut stressforstyrrelse (ASD). PTSD er kendetegnet ved undgåelse af traumet, genoplevelse af traumet og forhøjet vagtsomhed en måned efter hændelsen. Herudover for at få diagnosen CPTSD, skal man yderligere opleve en af følgende tre symptomer: affektiv dysregulering, negativ selv-billede og interpersonelle problemer. ASD har lignende symptomer med PTSD, men de skal opstå lige efter hændelsen.

Disse tre diagnoser har det tilfælles, at de udløses af en voldsom begivenhed, hvor man selv eller ens familie er involveret. Det også muligt at udvikle diagnoserne, hvis man er vidne til en voldsom begivenhed eller bare hører om den. Dette var tilfældet efter 9/11, hvor den amerikanske population havde en generel højere score på PTSD-måleredskaber end før (Laugharne, Janca & Widiger, 2007). I mange tilfælde koster disse diagnoser både staten, men også den enkelte person utroligt meget.

Det er derfor vigtigt, at staten efter så alvorlige hændelser, har et godt beredskab til at håndtere både fysiske og psykiske skader bedst muligt. Videnscenter for Psykotraumatologi holdt d. 8. januar 2016 en konference om ’psykologisk indsats efter katastrofer og terror’. Konferencen blev holdt i kølvandet af en evaluering, som påpegede en række punkter, hvor Danmarks beredskab kunne blive bedre.