Erstatning til 372 FN-veteraner
Efter årelang ventetid får 372 danske veteraner nu erstatning fra FN.
22.02.2023
Siden 2016 har Danmark presset på FN for at fremskynde sagsbehandlingen for de danske veteraner. Tidligere forsvarsminister Trine Bramsen, sendte f.eks. breve direkte til FN’s generalsekretær, for at tilskynde processen. Erstatningssagerne er for de danske veteraner sendt ud på FN missioner, som er psykisk eller fysisk kommet til skade. Erstatningerne lyder i gennemsnit på kr. 77.000,- til de 372 danske veteraner.
Videncenteret for Psykotraumatologi har undersøgt de psykiske eftervirkninger hos krigsveteraner. I et af vores projekter har vi hjulpet Videnscenteret for veteraner med en litteraturgennemgang og indstilling til FN’s generalforsamling vedr. PTSD og andre senfølger af at have været fredsbevarende FN soldat. Læs mere her om vores forskning indenfor krig og om vores forskellige projekter vedrørende veteraner.