Et afskåret gedehoved på hjemmets dørtærskel og to skud i benet efter endt tjeneste som betjent i dansk fængsel
Hver femte tidligere fængselsbetjent har PTSD eller en anden diagnose med samme symptomer
Flashback, hyperventilation, hjertebanken og uregerlige følelser.
Sådan beskriver tidligere fængselsbetjente deres oplevelse af den PTSD-diagnose som har gjort, at de ikke længere kan fungere i tjeneste eller på anden måde kan være på arbejdsmarkedet.
Og sådan går det for en stor del af de danske betjente. En undersøgelse viser nemlig, at hver femte af de betjente, der har arbejdet i de danske fængsler, har en diagnose, som enten er PTSD eller er en sygdom med samme symptomer. Ligeledes opfylder 13,5% af betjentene i fængslerne kravene til en PTSD-diagnose.
Sådan lyder det i Radio4 i reportagen: ”De knækkede betjente” udsendt d. 14. januar 2021, som sætter fokus på de vilkår, der følger med livet som ordensmagt bag fængslets murer – og ligeledes de vilkår, der følger med, når betjentene har fri.
For flere oplever, at deres privatliv påvirkes af den rolle, de har som betjent. Blandt andet berettes der om en betjent, som efter endt tjeneste er blevet skudt to gange i benet på vej ud af fængslet, mens en anden kvindelig betjent er kommet hjem til et afskåret gedehoved på sin dørtærskel.
"Og når først skaden er sket og man har fået en PTSD-diagnose er der ikke tilstrækkelig hjælp at hente,” udtaler en tidligere betjent, som ligeledes fortæller, at han oplever, at der er noget inde i ham, som ikke længere virker. At han er knækket.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en pjece om, hvordan betjentene kan forebygge arbejdsrelateret vold udenfor arbejdspladsen. Denne består af en række anbefalinger, hvoraf følgende er eksempler herfra:
• Når du er i bus og tog: sid gerne i nærheden af en udgang så du har hurtig adgang til exit. Scan gerne dine omgivelser og undgå at læse sms’er, avis mm., særligt ved på- og afstigning.
• Når du ankommer og forlader arbejde: Ankom og forlad tjenestestedet forskellige steder og på forskellige tidspunkter og varierer gerne din transportform. Kør gerne med låste døre og overvej at sikre dine sideruder.
• Klæd dig så civilt som muligt og vej dine ord når du taler om dit arbejde.
Professor i Psykotraumatologi, Ask Elklit, tilkendegiver i reportagen sine tanker om denne pjece:
”Når man giver dem den slags anbefalinger, er det jo en erkendelse af, at mange af dem er i en livstruende situation. Et er at det er hårdt at gå på arbejde, men hvis man i fritiden hele tiden skal være på flugt og skal holde øje med alle mulige, som kan komme dræbe en, det er jo ligesom flygtninge der bliver truet i deres eget land”.
I reportagen kan du høre mere om Elklits beskrivelse af hvordan PTSD opleves, samt hvordan man opfører sig når man først er ramt. Ligeledes debatteres om de danske fængselsbetjente får den rette hjælp, når først de har fået en PTSD-diagnose på lige vilkår med andre faggrupper, som eks. krigsveteraner.
Det kan du høre mere om her.
Er du interesseret i at læse mere om den forskning Elklit har taget del i vedrørende PTSD og andre traumerelaterede lidelser, klik her.
Sådan beskriver tidligere fængselsbetjente deres oplevelse af den PTSD-diagnose som har gjort, at de ikke længere kan fungere i tjeneste eller på anden måde kan være på arbejdsmarkedet.
Og sådan går det for en stor del af de danske betjente. En undersøgelse viser nemlig, at hver femte af de betjente, der har arbejdet i de danske fængsler, har en diagnose, som enten er PTSD eller er en sygdom med samme symptomer. Ligeledes opfylder 13,5% af betjentene i fængslerne kravene til en PTSD-diagnose.
Sådan lyder det i Radio4 i reportagen: ”De knækkede betjente” udsendt d. 14. januar 2021, som sætter fokus på de vilkår, der følger med livet som ordensmagt bag fængslets murer – og ligeledes de vilkår, der følger med, når betjentene har fri.
For flere oplever, at deres privatliv påvirkes af den rolle, de har som betjent. Blandt andet berettes der om en betjent, som efter endt tjeneste er blevet skudt to gange i benet på vej ud af fængslet, mens en anden kvindelig betjent er kommet hjem til et afskåret gedehoved på sin dørtærskel.
"Og når først skaden er sket og man har fået en PTSD-diagnose er der ikke tilstrækkelig hjælp at hente,” udtaler en tidligere betjent, som ligeledes fortæller, at han oplever, at der er noget inde i ham, som ikke længere virker. At han er knækket.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en pjece om, hvordan betjentene kan forebygge arbejdsrelateret vold udenfor arbejdspladsen. Denne består af en række anbefalinger, hvoraf følgende er eksempler herfra:
• Når du er i bus og tog: sid gerne i nærheden af en udgang så du har hurtig adgang til exit. Scan gerne dine omgivelser og undgå at læse sms’er, avis mm., særligt ved på- og afstigning.
• Når du ankommer og forlader arbejde: Ankom og forlad tjenestestedet forskellige steder og på forskellige tidspunkter og varierer gerne din transportform. Kør gerne med låste døre og overvej at sikre dine sideruder.
• Klæd dig så civilt som muligt og vej dine ord når du taler om dit arbejde.
Professor i Psykotraumatologi, Ask Elklit, tilkendegiver i reportagen sine tanker om denne pjece:
”Når man giver dem den slags anbefalinger, er det jo en erkendelse af, at mange af dem er i en livstruende situation. Et er at det er hårdt at gå på arbejde, men hvis man i fritiden hele tiden skal være på flugt og skal holde øje med alle mulige, som kan komme dræbe en, det er jo ligesom flygtninge der bliver truet i deres eget land”.
I reportagen kan du høre mere om Elklits beskrivelse af hvordan PTSD opleves, samt hvordan man opfører sig når man først er ramt. Ligeledes debatteres om de danske fængselsbetjente får den rette hjælp, når først de har fået en PTSD-diagnose på lige vilkår med andre faggrupper, som eks. krigsveteraner.
Det kan du høre mere om her.
Er du interesseret i at læse mere om den forskning Elklit har taget del i vedrørende PTSD og andre traumerelaterede lidelser, klik her.