Ventetider til behandling ved Centrene for Seksuelt Misbrugte er op til 3 år
Centrene for Seksuelt Misbrugte (CSM) tilbyder gratis hjælp til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen. Ventetiderne for behandling, i et af landets tre centre, er i øjeblikket op til 3 år. Denne ventetid skal forkortes, da senfølgerne forårsaget af seksuelle overgreb i barndommen er alvorlige og kan give psykologiske og komplekse problemer. Socialministeren vil forøge SATSpuljen, hvorfra centrene kan søge om op til 26 millioner for at nedbringe ventetiderne. Videnscenteret for Psykotraumatologi har igennem tyve år samarbejdet med CSM om flere projekter som undersøger behandlingen og senfølgerne af seksuelle overgreb i barndommen. Resultater fra projekterne viser at behandling på CSM har stor effekt på voksne med senfølger. Læs mere om projekterne på vores side om rehabilitering her.