Videnscenter for Psykotraumatologi har modtaget en flot bevilling fra Ole Kirks Fond
Bevillingen går til screening af børn på krisecentre sammen med Retsmedicin i København
10.06.2022
Videnscenteret har modtaget en stor bevilling fra Ole Kirks fond sammen med Retsmedicinsk Institut i København. Retsmedicinerne skal undersøge 200 børn og deres mødre for deres generelle sundhedstilstand. Herudover skal de også specifikt se efter tegn på vold og overgreb. Ved en tilsvarende undersøgelse af børnene i børnehusene fandt de en betydelig del af børnene havde sundhedsproblemer, som krævede behandling og de fandt en mindre gruppe, der havde tegn på overgreb, som var gået radaren. På Videnscenteret har vi planlagt at vi gerne vil få 160 børn undersøgt i løbet af en to års periode, der begynder i sommeren 2023. Børnene får den samme udredning som i børnehusene med de forskellige traumetests. Formålet er at dokumentere psykologiske følger af vold og traumatisering. En tidligere undersøgelse af 215 børn fra Krisecenter Odense, som Videnscenteret var med til at analysere, viste at 73% af børnene havde symptomer og adfærd, som var bekymrende i forhold til deres udvikling. Nu får vi mulighed for at lave endnu stærkere dokumentation og hjælpe til, at de psykologer, som har børn i behandling, også kan få undersøgt i hvilken grad behandlingen hjælper.