Seks nye projekter får fast track støtte

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 04-06-2024

En af SDU Climate Clusters vigtige opgaver er at støtte interdisciplinær forskning, der understøtter SCC’s mission om at bidrage til klimaneutralitet i 2050.

Fast track virkemidlet er et af virkemidlerne, og det benyttes til at støtte frie forskningsidéer og hypoteser samt til at etablere pilotprojekter, som senere kan danne grundlag for større, eksterne forskningsansøgninger.

Fast track virkemidlet er en testbane for nye, tværvidenskabelige forskningssamarbejder på SDU. Ansøgerholdet skal bestå af forskere fra min. to fakulteter. 

Der er i alt afsat ni mio. kr. til virkemidlet. Det svarer til 90 fast track projekter. Midlerne bliver uddelt ved halvårlige ansøgningsrunder.

Indtil videre har SCC støttet 25 fast track projekter, inklusive disse seks. Her kan du læse om de fast track projekter, der tidligere har fået støtte https://www.sdu.dk/en/forskning/sdu-climate-cluster/research-projects/fast-track. 

Levedygtige landbosamfund – også i fremtiden

Landbosamfund skal også være levedygtige, når vi når om på den anden side af klimaomstillingen. Men hvad er et levedygtigt landbosamfund, og hvordan sikrer vi, at disrespekten og afstanden mellem by og land ikke vokser?

Med dette projekt ønsker forskerne at udvikle og teste en workshop baseret metode, der kan samle byfolk, landmænd og bæredygtighedsforkæmpere i arbejdet med at finde en fælles vej til mere bæredygtige landbosamfund.

Vigtigt for projektet er, at det foregår bottom-up, og at det bygger på deltagernes egne narrativer om, hvad et levedygtigt og bæredygtigt landbosamfund er.

Projekttitel: Farmer’s pasts and futures in Europe: memory, subjectivity and resistance.

Forskere:

• Søren Askegaard, Professor, Institut for Virksomhedsledelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Sune Vork Steffensen, Professor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Det Humanistiske Fakultet
• Manuela Zechner, Postdoc, Institut for Virksomhedsledelse, SDU og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Digitalisering af meteorologiske data i Guinea Bissau

Guinea Bissau har siden 1950 indsamlet vejrdata, men de er ikke alle digitalt tilgængelige og derfor omstændelige at bruge, når man skal analysere klimaforandringer i landet. Med dette projekt ønsker forskerne at bistå med at digitalisere dataene og dermed bane vejen for en forståelse af, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har haft og kan ventes at få, bl.a. for landets mangroveskove, fødevaresikkerheden og børnedødeligheden.

Det er kendt, at Guinea Bissaus mangroveskove trækker sig længere og længere ind på land, og forskerne håber, at de detaljerede vejrdata om våde og tørre perioder i de seneste 75 år kan give ny indsigt i, hvad der får mangroveskovene til at flytte på sig.

De ny-digitaliserede vejrdata kan også kobles med andre data – fx sundhedsdata fra Bandim Health Project, der som noget ganske usædvanligt i over 45 år har indsamlet sundhedsdata for mere end 200.000 mennesker i hele Guinea Bissau.

Projekttitel: Meteorological Observations in Guinea Bissau: Digitalizing 75 years of meteorological data and building an in-country data infrastructure for future studies of Climate Impact. 

Forskere:

• Christine Stabell Benn, Professor, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Ane Fisker, Professor, Bandim Health Project, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Cintia Quintana, Lektor, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Søren Askegaard, Professor, Institut for Virksomhedsledelse, Samfundsvidenskabelige Fakultet

Bedre forståelse af hvordan hedebølger påvirker vores celler

Langvarige hedebølger er stressende for kroppens celler og den hyppigste klima-relaterede dødsårsag i højindkomstlande. Vores viden om kroppens reaktion på varmestress er mangelfuld, og dette projekt ønsker at etablere en ny metode til at monitorere cellers varmestress. Målet er at optimere prøvetagning, prøvehåndtering og databehandling af blod- og urinprøver fra sunde og raske mennesker.

Forskerne håber, at resultatet kan føre til bedre medicinsk behandling af varmestress, bedre kostvejledning og bedre rådgivning om adfærdsændringer, så færre bliver syge af varmestress, og færre sendes videre til klimabelastende hospitalsindlæggelser i forbindelse med hedebølger.

Projekttitel: Heat and Health: Development of a method to monitor cellular heat stress in humans.

Forskere:

• Per Svenningsen, Professor, Institut for Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Kim Ravnskjær, Lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Det Naturvidenskabelige Institut

Bedre beredskab på hospitalernes akutmodtagelserne, når ekstremt vejr rammer

Ekstremt vejr som hedebølger og oversvømmelser forventes at blive værre og hyppigere i Danmark. Det fører til flere ulykker og forværring af eksisterende sygdomme og dermed også til større belastning af sundhedsvæsenet, specielt på akutmodtagelserne.

Forskerne bag dette projekt ønsker at udvikle et beredskabsplanlægningsværktøj, der tager højde for dette. Idéen er at bruge statistiske modeller til at undersøge, hvilke patientgrupper og sygdomme, der udløser ekstra aktivitet på danske akutmodtagelser under forskellige typer af ekstremt vejr. På længere sigt vil forskerne udvide deres analyser til Nordeuropa med henblik på at udvikle et system, der kan anvendes til beredskabsplanlægning i sundhedsvæsenet.

Projekttitel: Using advanced statistical methods to characterize the epidemiological associations between extreme weather events and Danish emergency hospital service demand.

Forskere:

• Sören Möller, Lektor, Odense Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Søren Bie Bogh, Lektor, Odense Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 
• Peter Biesenbach, Lektor, Esbjerg Hospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 
• Mikkel Brabrand, Professor, Odense Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Jing Qin, Lektor, Institut for Matematik og Datalogi, Det Naturvidenskabelige Fakultet 
• Yuri Goegebeur, Lektor, Institut for Matematik og Datalogi, Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Shuting Yang, ph.d., Danmarks Meteorologiske Institut.

Hvordan kan kvinder i Guinea-Bissau styrkes i bæredygtigt iværksætteri

Klimaforandringerne rammer også udviklingslande, og udfordringerne kan ikke løses af mænd alene. Derfor ønsker forskerne bag dette projekt at undersøge, hvordan man kan inddrage kvinder. Udgangspunktet er Guinea-Bissau, hvor det er almindeligt at brænde affald på gaden eller dumpe det på lossepladser. Dermed går genanvendelige ressourcer som tekstiler, pap, metal og plastik tabt. Forskerne tror på, at kvinder kan spille en afgørende rolle i udviklingen af affaldshåndtering og cirkulær økonomi, hvilket også kan skabe nye iværksættermuligheder og fremme bæredygtig udvikling. Det kan fx være at skabe en forretning i at indsamle genanvendelige ressourcer, handle med dem eller skabe helt nye produkter af dem.

Projekttitel: Climate implications on the livelihoods and socio-economic wellbeing of women in Guinea-Bissau – identifying sustainable alternatives.

Forskere:

• Maria Elo, Professor, Institut for Virksomhedsledelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Ane Fisker, Professor, Bandim Health Project, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 
• Lykke Margot Ricard, Lektor, Institut for Teknologi og Innovation, Det Tekniske Fakultet 
• Cintia Organo Quintana, Lektor, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet  

Dyrelyde kan advare om klimaforandringer

De lyde, som fugle laver, afspejler deres seneste sangaktivitet, og den er påvirket af miljøet -  fx temperatur, fugtighed og tilgængelighed af føde. Når der sker ændringer i et dyrs lydproduktion, kan man få tidlige advarselssignaler om klimaforandringer, selv før ændringer i vegetation eller landskab kan registreres.

Forskerne bag dette projekt vil derfor udstyre sangfugle i Sydafrika, Australien og Danmark med letvægtsmikrofoner og overvåge deres lydproduktion. De indsamlede lyd-data kan så kombineres med epidemiologiske modeller og bruges til at udvikle retningslinjer for, hvordan man kan afbøde klimaforandringer i mindre geografiske områder, som måske overses af satellitdata.

Projekttitel: Using bioacoustics tools and epidemiological modelling to assess climate change impacts on ecosystems.

Forskere:

• Iris Adam, Adjunkt, Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Manuella Lech Cantuaria, Adjunkt, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Damaris Coralie Riedner, ph.d.-studerende, Biologisk Institut, Københavns Universitet