Forskning
Kan læsning gøre mænd gladere og sundere?
I forskningsprojektet "Læs som mand" undersøger forskere inden for Narrativ Medicin om læsning af litteratur kan hjælpe mænd på pension eller på vej på pension til bedre mental helbred.
Læs som mand er et interventionsprojekt der søger at udvikle, afprøve og evaluere et koncept for fælleslæsning som mental sundhedsfremme for mænd i overgangen til pension. Læs som mand har et særligt fokus på at undersøge potentialer for brugen af digitale løsninger til dette formål, og anvender en citizen science approach til at engagere og involvere borgere i undersøgelsesprocessen. Dette gøres blandt andet via borgerworkshops samt fysiske og virtuelle fælleslæsninger for og med repræsentanter for målgruppen.
Projektet er en del af Human Health og udføres i et samarbejde mellem forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Derudover er der i projektet indgået partnerskab med Ældre Sagen og Læseforeningen og et mediepartnerskab med TV Syd, hvilket foreløbigt har resulteret i følgende 3 historier:
- Kan læsning gøre mænd gladere: Forskere søger forsøgspersoner (Nyhedsartikel)
- Læsning skal gøre mænd sundere (Nyhedsudsendelse)
- Mænd finder mening i læsning (Nyhedsudsendelse)
Kontakt: ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen, tlf. 65 50 78 05 eller mail: memk@sdu.dk