Testbank for traumatiserede flygtninge

Af: Maja Johannsen, stud. psych.

Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet

Traumatiserede flygtninge er en vanskelig gruppe at udrede, fordi problemerne ofte er mangeartede og symptombilledet komplekst. Vanskelighederne forstærkes af, at forskning inden for området er præget af manglende brug af validerede test.

Derfor har Videnscenter for Psykotraumatologi (VfP), Syddansk Universitet, i tæt samarbejde med landets behandlingscentre taget initiativ til et nationalt projekt, som skal sikre en mere ensartet brug af test i assessment af traumatiserede flygtninge, og projektet bliver nu også iværksat internationalt.

Et systematisk review (Hollifield et al., 2002) har fundet, at der er et udbredt brug af forskelligartede og ikke-validerede psykologiske test i assessment af traumatiserede flygtninge. Dette afspejler sig i behandlingen af traumatiserede flygtninge, hvor det er vanskeligt at opnå replikation og sammenligning af behandlingseffekt. Dog hersker der bred enighed om, at traumatiserede flygtninge har vist sig særligt vanskelige at behandle (Lund, Sørensen, Christensen & Ølholm, 2008; Nickerson, Bryant, Silove & Steel, 2011).

Nogle tal viser, at op mod halvdelen af traumatiserede flygtninge fortsat møder symptomkriterierne for en PTSD-diagnose efter behandling (Lund et al., 2008). Disse nedslående resultater mener man beror på, at patienterne under behandlingen er udsat for ”ongoing stressors” som fx det at bo i asylcentre og bekymringer om asylansøgningsprocessen. (Nickerson et al., 2011). Derudover besidder gruppen ofte få psykosociale ressourcer (fx lav grad af social støtte). I kombination med høje psykosociale krav i forbindelse med integration antages det at føre til den ringe behandlingseffekt (Lund et al., 2008).

Der hersker uenighed om, hvilke terapeutiske metoder der trods alt har den bedste effekt. Nye tal peger dog mod, at eksponeringsterapi er den mest effektive intervention (Elklit & Palic, 2009; Nickerson et al., 2011; Palic & Elklit, 2010).

Forskningsresultaterne må imidlertid tolkes med forsigtighed, netop fordi brug af test og interventioner i forbindelse med assessment og behandling er divergerende, og fordi kun få undersøgelser har inkluderet kontrolgrupper.

En national testbank

Disse forhold blev i januar 2011 taget op på et netværksmøde mellem landets behandlingscentre for traumatiserede flygtninge, og et projekt blev iværksæt: De forskellige behandlingscentres brug af psykologiske test skulle kortlægges, så man kan udvikle en national testbank.

Første skridt i iværksættelsen af projekt ”national testbank” har været at kortlægge, hvilke test behandlingscentrene anvender, og hvilke oversættelser de benyttede test findes i. Denne proces er nu afsluttet, og det har kunnet bekræftes, at der eksisterer diversitet mellem de test, behandlingscentrene anvender. Endnu mangler man at kortlægge, om der er tale om de samme oversættelser af testene.

Den nationale testbank vil på et praktisk niveau gøre det muligt for centrene at rekvirere andre behandlingsinstitutioners test gennem VfP. Et sådant ”bibliotek” vil kunne fremme brugen af samme testudgaver og bidrage til en mere ensartet brug af test. En mere ensartet brug vil have en positiv effekt på forskningen, hvor det vil lette replikationen af forskellige undersøgelsesresultater. På længere sigt vil testbanken gøre det muligt at vurdere de test, behandlingscentrene bruger i deres daglige arbejde, hvilket vil kunne bidrage til ikke alene ensartet, men også kvalitets- og empiribaseret brug af test.

At projektet efterfølgende er blevet fulgt op på en europæisk konference afholdt af The European Network of Treatment and Rehabilitation Centres for Victims of Torture og har skabt interesse for at iværksætte et tilsvarende projekt på internationalt niveau, øger kun perspektiverne. Nationale og internationale initiativer er iværksat, så vi kan forbedre assessment og behandling af de traumatiserede flygtninge.

Artiklen er bragt i Psykolog Nyt 15-2011.