Norske unge vender tilbage til Utøya - 4 år efter katastrofen
I weekenden vendte norske unge AUF'ere tilbage til den politiske sommerlejr på øen Utøya - 4 år efter den forfærdelige terrorhandling, der dræbte 69 unge.
I den netop afsluttede weekend vendte norske unge fra Arbeiternes Ungdomsfylking (AUF) tilbage til øen Utøya for første gang i 4 år efter det forfærdelige terrorangreb, hvor 69 unge blev dræbt. Rekordmange AUF'ere har været meldt til sommerlejren i år og der har generelt været stor opbakning til at genoptage sommerlejren og dermed at vende hjem til Utøya igen.
Sikkerheden er i fokus til arrangementet og derudover har AUF efter råd fra det Nasjonale kunnskapssenter for vold og traumatisk stress (NKVTS) sørget for både rolige områder, som de unge kan trække sig tilbage til samt voksne at snakke med. Dette kan især være nødvendigt for de mange unge, der oplevede den traumatiserende tragedie i sin tid og er vendt tilbage til øen.
Læs mere om normændenes tilbagevenden til Utøya her og her.
NKVTS har for nyligt udgivet deres rapporter omkring reaktionerne fra de overlevende fra tragedien for 4 år siden på Utøya. Her har de grundlæggende set at mange af de unge overlevende har PTSD symptomer. Gennem et longitudienelt design har de samlet data ind 4-5 måneder efter, 14-15 måneder efter og 30-31 måneder efter tragedien.
Du kan læse om mål, metode osv. samt finde deres delrapporter her.