Nordens første konference om stalking
Onsdag d. 25. maj afholdes Nordens første konference omkring stalking i København af Dansk Stalking Center.
Til denne konference vil fokus være på stalking som et psykosocialt problem, der kræver viden, forståelse og handling, hvis det skal forebygges. Derfor præsenteres man på konference for den seneste forskning og viden omkring håndtering af stalking. I denne forbindelse har Dansk Stalking Center fået førende nationale og internationale eksperter til at holde interessante oplæg på konferencen.
Målet med konferencen er at give relevante fagpersoner viden, handlevejledninger og konkrete redskaber til at hjælpe stalkingudsatte og stoppe stalking. Relevante fagpersoner tænkes her som personer, der gennem deres arbejde kommer i berøring med stalking (f.eks. medarbejdere i den offentlige sektor, interesseorganisationer og myndigheder).
Prisen for konferencen er 250 kr. inkl. frokost og kaffe/the.
Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på Dansk Stalking Centers hjemmeside her.