Ligestilling mellem psykiske og fysiske krigsmen
I går uddelte forsvaret for første gang medalje til psykisk sårede soldater - en anerkendelse der tidligere kun har været tildelt soldater med fysiske men.
For mange soldater ophører krigen ikke når deres udsendelse slutter. Nogle må leve med fysiske handicaps resten af livet, andre har fået sår på sjælen, der gør hverdagen efter krig vanskelig. Selvom fokusset på psykiske vanskeligheder hos krigssoldater er blevet skærpet de seneste år, er traumer og lidelser som PTSD realitet for mange krigsveteraner.
I går, den 1. maj, kunne psykisk sårede soldater for første gang modtage ”Forsvarets medalje til sårede”. Selvom kun ca. 80 af de knap 200 soldater der var berettiget til medaljen mødte op, må ændringen betragtes som en anerkendelse og en ligestilling mellem psykiske og fysiske krigsmen.
Læs mere om krigstraumer under publikationer: krigstraumer.
Kilde: Berlingske.dk
Af: Mia Raahauge Duhn