Skip to main content
DA / EN
Nordisk samarbejde

Ny anbefaling til Nordisk Ministerråd: Bliv skarpere på, hvad der giver ekstra værdi i samarbejdet

Et centralt begreb i det nordiske samarbejde er ”nordisk merværdi” eller ”nordisk nytte”. Men hvad giver egentlig merværdi, når det handler om samarbejde på tværs af grænser om klima, om kultur om forskning? En ny rapport skrevet af forsker ved Nordic Humanities Center viser, at det er vigtigt at blive skarpere på de forskellige fortolkninger af begrebet.

Af Winnie Laursen , , 10-09-2024

- Det er tydeligt, at fortolkningen af, hvad det vil sige, at en fælles nordisk indsats giver ”merværdi” er  meget forskellig afhængigt af hvilken branche  eller hvilket land, man befinder sig i.

Ordene kommer fra historiker Frederik Forrai Ørskov, der sammen med forskere fra Centre for Nordic Studies, Helsinki universitet,  gennem et år er dykket ned i dokumenter, årsrapporter, projektbeskrivelser og derudover har interviewet repræsentanter for 12 institutioner indenfor det nordiske samarbejde for at blive klogere på, hvordan begrebet ”nordisk merværdi” bliver opfattet.

Vigtig bagage

Og hvorfor er det vigtig? Begrebet har en historisk bagage. Det blev taget i brug i 1990érne efter Murens fald, hvor Finland og Sverige blev medlem af EU, og hvor budgetterne til det Nordiske samarbejde blev relativt kraftigt beskåret. Der havde man ifølge Frederik Forrai Ørskov brug for en målestok for, hvilke indsatser, der gav ”nordisk nytte”. I forbindelse med den evaluering blev 13 institutioner indenfor det nordiske samarbejde lukket ned. Senere blev skabelsen af nordisk merværdi en fast bestanddel i de nordiske institutioners standardvedtægter, og i løbet af 2010’erne fik begrebet en helt central rolle, når de nordiske institutioner samlet og hver for sig argumenterede for deres politiske relevans. Så der er god grund til at blive enige om, hvad begrebet egentligt dækker.

Læs rapporten i dansk udgave: Nordic added value i tværministerielt nordisk samarbejde

Rapport

Frederik Ørskov holder oplæg i sekretariat for Nordisk Ministerråd

 

Verdens mest integrerede region

I dag er planer for det fremtidige nordiske samarbejde fremlagt og formuleret i den strategi, der hedder Vision 2030, der fastslår at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

Vejen hertil kræver ambitiøse indsatser på tværs af det nordiske samarbejdes forskellige institutioner og sektorer – indsatser, der er afhængige af en fælles overordnet forståelse af, hvad det nordisk samarbejdes værdi er.

Derfor inviterede NordForsk, der er en forskningsrådgivende og forskningsfinansierende organisation under Nordisk Ministerråd for uddannelse og Forskning i slutningen af august Frederik Forrai Ørskov til at præsentere rapportens konklusioner og anbefalinger ved et arbejdsseminar med Nordisk Ministerråds Sekretariat i Nordens Hus i København. 

- Arbejdet med rapporten har gjort det klart, at der er brug for en bevidsthed om, hvordan man indenfor og på tværs af de forskellige sektorer og institutioner opfatter begrebet ”Nordic added Value”

Frederik Forrai Ørskov, historiker og forfatter til rapport

Hovedmål for nordisk samarbejde

Rapporten kommer med seks konkrete anbefalinger, men helt overordnet siger Frederik Ørskov:

-Arbejdet med rapporten har gjort det klart, at der er brug for en bevidsthed om, hvordan man indenfor og på tværs af de forskellige sektorer og institutioner opfatter begrebet ”Nordic added Value”, og hvordan det hænger sammen med planerne i Vision 2030.

Og direktøren i NordForsk Arne Flåøyen er helt på linje. I en pressemeddelelse på organisationens hjemmeside siger han:

- Jeg anser dette for at være en vigtig publikation, fordi at skabe nordisk merværdi er en kerneopgave og hovedmål for det nordiske samarbejde. Jeg opfordrer kraftigt alle involverede i det nordiske samarbejde til at læse og diskutere rapporten grundigt.

 

Redaktionen afsluttet: 10.09.2024