SDU-forsker om tabu: Det handler om at få nogle ord for det, der sker
Mange kvinder udtrykker, at de oplever ubehagelige og krænkende situationer, når de får foretaget gynækologiske undersøgelser. Det vil projektet God Gynækologisk Undersøgelse gøre noget ved.
Det er de færreste kvinder, der ligefrem glæder sig til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Vidnesbyrd, der er indsamlet af jordemødrene Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen, viser dog, at mange kvinder udtrykker at have deciderede ubehagelige, krænkende – og i nogle tilfælde traumatiske – oplevelser ved undersøgelserne.
Derfor har de to jordemødre startet projektet God Gynækologisk Undersøgelse, der sigter mod at gøre op med problemet, som de kalder et underbelyst tabu. I samarbejdet indgår kultursociolog og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi Annette Michelsen La Cour, der blandt andet forsker i krop og køn og har ansvaret for de sociologiske aspekter af undersøgelsen.
Vi skal have et fælles sprog
Gennem deres virke som praktiserende jordemødre har Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen mødt utallige patienter og fagpersoner, der fortæller om ubehagelige oplevelser ved gynækologiske undersøgelser.
En kvinde oplevede for eksempel at blive undersøgt for sexsygdomme uden at blive informeret om, at det indebar at få en vatpind i urinrøret, mens en jordmoderstuderende overværede en undersøgelse, hvor kvinden blev holdt fast trods stærke smerter og bøn om at stoppe. Men selvom situationer som disse er ubehagelige og krænkende for kvinderne, går de ifølge Gry Senderovitz under radaren, fordi de ikke bliver italesat:
”Blandt en del fagpersoner er der ikke en kultur for at se det fra patientens perspektiv. Faktisk mener nogle fagpersoner, at det er bedst ikke at informere patienten for meget, og det lærer de så fra sig til andre,” fortæller hun og understreger, at det afholder fagpersoner fra at tale højt om ubehagelige oplevelser.
Derfor er formålet med God Gynækologisk Undersøgelse både at bryde tabuet i fagmiljøerne, sætte fokus på samtykket og give kvinderne på briksen en stemme i forløbet. Det indebær blandt andet at italesætte, hvad det gode møde mellem fagpersonen og patienten er – og hvad det ikke er.
”Det gælder om at gøre det til en del af en bevidsthed. Vidnesbyrdene giver et sprog til noget, som mange ikke har haft et sprog for. Når vi skaber et fælles sprog for de her oplevelser, bliver det virkeligt, at det ikke er kvinderne, der er noget galt med,” forklarer Lea Mejdahl Petersen og påpeger, at det også handler om at sætte gang i den faglige samtale om, hvad det er vigtigt at få ud af en gynækologisk undersøgelse.
Det handler om afmagt
Som en del af projektet har Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen lavet videoer, der blandt andet viser, hvad en gynækologisk undersøgelse går ud på. Både for at vise det tekniske aspekt og for at give kvinderne en større bevidsthed om, hvad en god undersøgelse er, så de i højere grad kan være med til at bestemme, hvad de ønsker at få ud af undersøgelsen.
Filmene har overvejende fået en positiv modtagelse, men har også mødt en del modstand, der især kommer fra den del af de fagprofessionelle, der ikke anerkender problemet. Det er der ifølge kultursociolog Annette Michelsen la Cour, der blandt andet forsker i relationer mellem mennesker, en god forklaring på:
”Som mennesker bryder vi os ikke om at være i relationer, hvor vi er afmægtige – heller ikke selvom afmagten er fagligt begrundet, som i en gynækologisk undersøgelse. De sundhedsfaglige personer, der laver undersøgelserne, har en meget stor autoritet, og vidnesbyrdene viser, at autoriteten i nogle tilfælde – bevidst eller ubevidst - fører til oplevelser, der gør, at kvinderne ikke kommer igen. Sproget - altså det, der siges, såvel som det, der ikke siges - og selve situationen, synes at være nøglen til problemerne her.”
Vidnesbyrdene peger ifølge Annette la Cour på, at nogle fagprofessionelle i deres rutine behandler kroppen som et objekt, mens kvinden på lejet er et subjekt, hvis mest intime kropsdele er blottede for en fremmed. Situationen er grænseoverskridende for mange kvinder, og en god gynækologisk undersøgelse kræver en følsomhed, der ifølge hende ikke altid er til stede, hvis man kigger på vidnesbyrdene. Derfor mener hun også, at Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen er startet det rigtige sted, da det først er, når vi begynder at tale om problemerne, at de bliver synlige.
”Det handler om at få nogle ord for det, der sker. Vi skal have sat ord på patientens oplevelser, og vi skal sikre os, at det er legitimt for patienten at sætte grænser. Det kan først ske, når vi er bevidste om både den intimitet og den afmagt, undersøgelsesformen kan være forbundet med. Når det bliver tydeligt, kan det forbindes med rutinen, og så kan sundhedsprofessionelle også lettere agere,” siger hun.
Vigtigt forskningsfelt
For at gøre noget ved problemet handler det blandt andet om at sætte fokus på relationen mellem den sundhedsprofessionelle og personen på briksen.
”Vi er nødt til at finde frem til, hvordan vi kommer derhen, hvor lægen får lavet sin undersøgelse samtidig med, at kvinden ikke oplever, at hendes grænser bliver overskredet. Der skal være konsensus om det, der foregår, og som vidnesbyrdene viser, så er det ikke altid tilfældet,” forklarer Anette la Cour og fortsætter:
”Det er netop derfor, at samtalen om den gode undersøgelse, som Gry og Lea sætter i gang, er så vigtig. Hvis der er tale om en kultur, der skal ændres, er vi nødt til at øge opmærksomheden på den, der får foretaget undersøgelsen. Patienten er nødt til at være med til at definere, hvad en god undersøgelse er, for en væsentlig del af at blive rask er, at man tror på den behandling, man får.”
At God Gynækologisk Undersøgelse har flere fagligheder tilknyttet, ser Gry Senderovitz som en stærk kombination, idet projektet netop forsøger at sætte fokus på noget usynligt, der foregår mellem mennesker.
”I kraft af min og Leas faglighed kan vi pege på problemerne, fordi vi oplever dem på første hånd. Annette kan til gengæld dykke ned i, hvad det egentlig er, der sker. Kultur og relationer er nuancerede, og komplicerede, størrelser, og der er det godt at få sat et ’hvorfor’ på,” fortæller hun.
Annette la Cour er da heller ikke selv i tvivl om, at det er et område, som det er værd at forske videre i på flere planer.
”Selvfølgelig først og fremmest ud fra et emotionelt perspektiv, da alle kvinder skal føle sig trygge ved at få foretaget intime undersøgelser. Men i høj grad også ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. Hvis der er sygdomme, der ikke bliver opdaget, fordi vi ikke tør gå til undersøgelse, ender det med at blive dyrt for sundhedsvæsenet, og dermed samfundet,” afslutter hun.