Konspirationsteorier er udtryk for et land i krise

En kold decemberdag i 2016 kører den 28-årige Edgar Welch fra North Carolina fem timer nordpå til USA’s hovedstad Washington D.C. Han er overbevist om, at uskyldige børn holdes skjult i kælderen på pizzarestauranten, Comet Ping Pong, i byen.

Børnene skulle være gidsler hos en større pædofiliring, som den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton står i spidsen for.

Bevæbnet stormer Edgar Welch restauranten og skræmmer gæster fra vid og sans. Han ender med at skyde mod en mistænkelig dør, hvor han formoder, at børnene holdes fanget. Til sin store overraskelse finder han ingen børn. Han overmandes, og politiet sender ham bag tremmer.

Et land i politisk krise

Edgar Welchs skræmmende forestilling om misbrugte børn var relateret til en konspirationsteori, som havde floreret på det sociale netværk 4chan i tiden op til episoden.

– Konspirationsteorier kan være udtryk for, at et land befinder sig i en krise i forhold til politisk repræsentation. De opstår, fordi en befolkningsgruppe ikke føler sig hørt og taget alvorligt af dem, der har magt, fortæller Kasper Grotle Rasmussen. Han er lektor på Center For Amerikanske Studier på SDU, hvor han blandt andet forsker i konspirationsteorier i USA.

– Teorierne aktualiserer et demokratisk problem i USA, hvor en stor del af befolkningen ikke stoler på medierne og dermed tror på alt, de finder på nettet, siger han.

Den dybe stat

Her kan de blandt andet finde konspirationsteorien om den dybe stat, som ifølge Kasper Grotle Rasmussen er udsprunget af den politiske krise, som landet står i for tiden.

– Teorien henviser til, at der eksisterer en gruppe af højtplacerede bureaukrater i Washington D.C., som i al hemmelighed træffer og udfører betydningsfulde beslutninger uden at fortælle om det til nogen.

– De ønsker nemlig at undergrave demokratiet og tilegne sig magten over USA, siger han.

Dræne sumpen

Under præsidentvalgkampen i 2016 balancerede Trump flere gange på kanten af sandheden. F.eks. beskyldte han Mexicos befolkning for at være voldtægtsforbrydere og narkomaner, og Trumps demokratiske modkandidat Hillary Clinton fik også ørerne i maskinen.

Clinton havde i sin tid som udenrigsminister anvendt sin private e-mailadresse i arbejdsrelaterede sager, og efterfølgende var disse mails blevet slettet.

– Trump udnyttede situationen til at gisne om den tidligere førstedames egentlige formål med at sidde i regeringen, fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

– Efterforskningen af sagen blev hurtigt lukket, men det var Trump ikke tilfreds med. Han fik Hillary Clinton til at fremstå som repræsentanten for den dybe stat, som trodser befolkningen og i stedet fremmer egne, hemmelige agendaer. Derfor måtte Trump komme USA til undsætning og dræne sumpen.

– Denne appel spillede godt hos folk, der i forvejen ikke syntes, at deres holdninger blev repræsenteret rent politisk, og det var præcis sådan, han vandt valget, siger han.

De glemtes talerør

Trump var en typisk outsider, som ikke var en del af det etablerede politiske liv, hvilket flere andre præsidentkandidater har spillet på gennem historien. Men Trump gik et skridt længere og konspirerede om den politiske elite, som han selv var blevet en del af efter valgsejren.

– Trump mente, at systemet gjorde det svært for ham at vinde, fordi de samme personer sad på magten, og det udfordrede den demokratiske proces.

– Men alligevel lykkedes det for ham at sejre, fordi han blev de glemte amerikaneres talerør, og det er han fortsat den dag i dag, siger Kasper Grotle Rasmussen og tilføjer:

– I stedet for at se konspirationsteorier som en skør ting, bliver vi i stedet nødt til at forstå årsagerne bag disse teorier, for de beskriver i virkeligheden et land i politisk krise.

Var Obama amerikaner?

Donald Trumps brug af konspirationsteorier begyndte dog længe før valgkampen i 2016. Kasper Grotle Rasmussen fortæller, at præsidentens politiske karriere faktisk opstod på baggrund af en konspirationsteori.

– Tilbage i 2011 overvejede Trump at stille op mod den siddende præsident Barack Obama. Trump påstod, at præsidenten ikke var født i USA, men derimod Kenya, og at Obama derfor ikke havde ret til at være amerikansk præsident. Han tilføjer:

– Dermed tog Trump ejerskab over den såkaldte ”birther”-teori, hvor han groft sagt tvang Obama til at offentliggøre sin fødselsattest, som i sidste ende afkræftede teorien.

Den nye konspirationsteori

Godt et år inde i Trumps præsidentperiode opstod endnu en konspirationsteori som følge af en middag, som han holdt for en gruppe militærfolk i Det Hvide Hus. I sin tale sagde præsidenten, at det her var stilhed før stormen.

–”Det finder I ud af”, svarede Trump, da journalisterne spurgte ham, hvad han mente. En uge senere opstod konspirationsteorien, som var med til at forstærke det faktum, at Trump ville dræne sumpen, siger Kasper Grotle Rasmussen.

På det sociale medie 4chan offentliggjorde en anonym profil, at Hillary Clinton ville blive arresteret inden for den kommende fremtid. Vedkommende underskrev med ”Q”, som er signaturen for en sikkerhedsgodkendelse fra det amerikanske energiministerium.

QAnon

De står blandt andet for håndteringen af atomvåben, og det fik konspirationsteoretikerne til at se en sammenhæng mellem Trumps udtalelse og denne offentliggørelse.

– Teorien fik navnet QAnon, og man mente, at Q var en embedsmand, der sad højt placeret i den dybe stat. Han skulle hjælpe Donald Trump med at bekæmpe den dybe stat indefra.

– Konspirationsteorien udviklede sig, og man prøvede nu at få Qs og Trumps udmeldinger til at ligne hinanden, og på den måde kunne man bevise, at de to havde et samarbejde kørende, siger SDU-historikeren.

Fatale konsekvenser

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen fokuserer teorien på en ting, der i sidste ende kan forklare episoden på pizzarestauranten i Washington D.C. i 2016.

– Q mener, at den dybe stat i yderste lag er demokraterne og deres ledtog. Efterfølgende skal man så spørge sig selv: Hvad er det værste, man kan synes om folk? Det er, at de er pædofile, og på den måde blev Pizza-gate-teorien en realitet, fordi ejeren havde forbindelser til chefen for Hillary Clintons valgkampagne.

– Vi så altså en konspirationsteori ende med en konkret skududveksling, fordi gerningsmanden ikke kunne skelne mellem fakta og fiktion grundet et ikkeeksisterende objektivt informationsgrundlag.

Et demokratisk problem

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen hænger konspirationsteorier netop sammen med, at en stor befolkningsgruppe ikke stoler på medierne, og at der på den måde skabes ekkokamre.

– For 10 år siden havde man tiltro til, at langt størstedelen af mainstream-medierne ikke misinformerede befolkningen for at få begivenheder til at passe ind i deres eget narrativ, men den opfattelse har udviklet sig med tiden. Og det har givet plads til disse konspirationsteorier.

– Hvis præsidenten omtaler et medie som fake news, og man sidder fordybet i ekkokamre og synes, at medierne ikke er flinke nok over for præsidenten, så opstår de her situationer, hvor man skyder skylden på medierne og dermed mister tiltroen til objektiv og informerende journalistik. Og det er et demokratisk problem, siger han.

En del af USA’s DNA

Kasper Grotle Rasmussen fortæller, at konspirationsteorier har eksisteret lige siden de tidlige år i USA.

– Dengang nationen var ung, havde amerikanerne f.eks. forestillinger om, at briterne ville tage amerikanernes frihedsrettigheder fra dem og gøre dem til slaver i deres eget land.

På daværende tidspunkt var konspirationsteorierne mere religiøst anlagt, hvor mennesker blev beskyldt for at være djævlen selv, men efter Oplysningstiden blev Gud og menneske skilt mere ad.

– Konspirationsteorier fortsatte gennem årerne, og de har altid været der. De er en del af USA’s DNA, siger han.

Topbillede: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix