Det europæiske demokrati skal styrkes
To forskere fra SDU er med i et internationalt forskerteam, der skal undersøge, hvordan demokratiet i Europa påvirkes af ændringer i politisk information.
Befolkningens adgang til nyheder og information ændrer sig med hastige skridt. Med digitaliseringen og internettet opstår en kæmpe udfordring for borgere, der dagligt skal tage stilling til store mængder af information. For hvilke medier kan man stole på, og hvordan skelner man mellem fake news og faktuelle nyheder?
To forskere fra SDU er med i et internationalt forskerteam, der skal undersøge, hvordan demokratiet i Europa bliver påvirket af ændringer i politisk information. Projektleder og professor David Nicolas Hopmann fra Center for Journalistik fortæller om projektet:
Hvorfor er undersøgelsen vigtig?
– Vi lever i et demokrati og kan ikke være tjent med, hvis borgerne er misinformerede, lever i deres ekkokamre og slet ikke får politiske informationer. Både Brexit-folkeafstemningen og Trump er to eksempler på udviklinger, der hænger sammen med misinformationer eller mangel på information. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at det ikke gentager og spreder sig.
Hvordan foregår undersøgelsen helt konkret?
– Vi trækker på en lang række metoder og fremgangsmåder såsom fokusgrupper, trackinganalyser af webadfærd, komparative (dvs. i flere lande) spørgeskemaer, eksperimenter m.m. Til det arbejde trækker vi på vores store, internationale forskningsgruppes erfaringer. I den aktuelle bevillingsgruppe er vi faktisk det forskningsprojekt, der har flest internationale projektpartnere.
Hvornår forventer I at gå i gang?
– Vi forventer at gå i gang til december i år, men vi er stærkt udfordret af corona-krisen, da det blandt andet sætter grænser for projektmøder og fokusgruppeinterviews m.m.
Hvilke resultater forventer I?
– Vi vil gerne blive bedre til at forstå, hvilke individ- og kontekstvariabler, der øger eller mindsker sandsynligheden for, at borgerne er misinformerede/selektivt informerede/ikke-informerede. Vi vil her have fokus på, hvordan vi kan øge informationsniveauet hos borgerne. Det vil sige, at vi satser eksplicit på en positiv tilgang til, hvad der hjælper demokratiet i stedet for det mere udbredte fokus på, hvad der skader demokratiet.
Hvad kan undersøgelsen bruges til fremtidigt?
– Forhåbentlig leder arbejdet til en række værktøjer, der kan hjælpe med at styrke det vestlige demokrati. På den måde er der også et klart normativt udgangspunkt for vores projekt. Vi vil forsvare og styrke det vestlige demokrati i en tid, hvor det er udfordret af store teknologiske forandringer, og hvor mange politikere og medieaktører lyver solen sort.
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
Faktaboks
- Forskningsprojektet går under navnet THREATPIE, som står for ”The Threats and Potentials of a Changing Political Information Enviroment”.
- Forskningsgruppen NEPOCS, som står bag projektet, består af 17 internationale forskere fra stort set hele Europa samt Israel. Fra SDU er professor David Nicolas Hopmann og deltidsprofessor Claes de Vreese fra Center for Journalistik med.
- Projektet har fået bevilling af NORFACE (New Opportunities for Research Funding Agency in Europe), som har givet omkring 11 millioner kroner.
Mød forskeren
David Nicolas Hopmann er professor på Center for Journalistik og forsker i politisk kommunikation.