Danskerne glemte ikke, hvor de kom fra

I midten af 1800-tallet fik europæerne øjnene op for et unikt tilbud: Hvis man var villig til at forlade familie, venner og fædreland, kunne man drage mod vest til det forholdsvis unge USA, hvor der ventede massevis af arbejde, og uendelige hektar jord var billigt til salg.   

Tilbuddet fik tusindvis af danskere til at tage turen over Atlanten og starte et nyt liv. Alene i 1880’erne udvandrede op mod 84.000 danskere, hvilket svarede til lidt over fire procent af den danske befolkning.

– De europæiske indvandrere i USA havde en idé om, at man både kunne være europæisk og amerikansk på samme tid. Mange dansk-amerikanere forstillede sig, at de kunne bevare den danske kultur og samtidig etablere sig i det amerikanske samfund. Det var dog ikke uden problemer.  

Det fortæller professor på Center for Amerikanske Studier på SDU Jørn Brøndal, som er aktuel med bogen ”Danske Amerikanere”.

Festede med danske flag

Idéen om, at man som dansk indvandrer ikke nødvendigvis behøvede være en del af en smeltedigel, hvor alle kulturer og etniciteter blev blandet sammen i det nye land, levede i bedste velgående hos de danske indvandrere.

– Mange danskere delte sig ud på forskellige grene inden for kristendommen, da de kom til USA. Især grundtvigianerne havde mange stærkt nationalistiske træk. De kunne finde på at feste med danske flag og synge danske salmer i de lokale samfund, siger Jørn Brøndal og tilføjer:

– Inde i byerne opstod danske loger, der arrangerede parader med danske og amerikanske flag for stolt at vise, hvor de kom fra. Så danskerne havde bestemt ikke glemt deres etniske ophav, men de ville på samme tid gerne vise, at de var en del af det amerikanske samfund.

Væk med tyske ord

Det var dog ikke alle, som var begejstrede for indvandrernes dobbeltidentitet. Da USA i 1917 trådte ind i Første Verdenskrig, opstod en ny loyalitetsfølelse, som udfordrede tanken om pluralisme.

– Under krigen blev især tysk-amerikanerne ofre for en ny etniske debat. For USA var krigen i bund og grund en kamp mod Tyskland som nation, og den tidligere præsident Theodore Roosevelt krævede ”hundrede procents loyalitet” af alle amerikanere.  

Det betød, at mange tyske forretninger lukkede, og mange tysk-amerikanere ændrede efternavne, der klingende for tysk. Og nogle tyske ord fik ny engelsksproget klædedragt. For eksempel blev Sauerkraut til liberty cabbage.

Også dansk-amerikanerne oplevede problemer med at vise deres danskhed udadtil. I staten Iowa, hvor en stor del af dansk-amerikanerne havde bosat sig, indførte den lokale guvernør William Harding i 1918 et forbud mod at tale andre sprog end engelsk i det offentlige rum, hvilket også ramte danskerne.

Der gik såmænd rygter om, at guvernøren skulle have talt om, hvordan danske forældre opdragede deres børn til at blive 100 procent danske i stedet for amerikanere, og han ville derfor gøre alt for at amerikanisere indvandrerne så meget som muligt.

– Første Verdenskrig accelererede overgangen til en mere amerikaniseret befolkning, hvor engelsk i højere grad begyndte at blive modersproget for mange efterkommere, siger Jørn Brøndal.

Europas befolkning vokser

Ifølge Jørn Brøndal var der forskellige årsager til den massive udvandring, som Europa så op gennem 1800-tallet:

– Europa oplevede en befolkningseksplosion, og i Danmark fordobledes befolkningen mellem 1800 og 1900, hvilket lagde et enormt pres på landbrugsjorden og mange forældres drøm om, at deres børn skulle overtage jorden, siger han og tilføjer:

– Groft sagt var der for mange børn og for lidt jord. Børnedødeligheden faldt samtidig også markant, hvilket lagde pres på danske samfund.

Mulighedernes land

Derfor tog mange beslutningen om at udvandre til det forholdsvis unge land, som gennem annoncer i de danske aviser og andre steder lovede arbejde med høj løn og ikke mindst massevis af uopdyrket jord, som kunne opfylde manges drøm om at opbygge egen farm og føde egen familie.

– Det var typisk folk uden jord, men med penge nok til at købe en billet til USA, der tog afsted. Det var også håndværkere inde i de danske byer, så det var generelt helt almindelige danskere, der ikke var velhavende, men alligevel havde ressourcer nok til at satse på en ny tilværelse, siger Jørn Brøndal. Han tilføjer:

– Det sås også, at folk, der allerede havde etableret et liv i Amerika, sendte penge og billetter hjem til bekendte, så de personer, der ikke havde så mange penge, alligevel kunne tage af sted.

Drømmen om en farm i Midtvesten

Ifølge Jørn Brøndal kan man se et mønster i de geografiske områder, som danskerne bosatte sig i, da de efter en lang rejse endelig nåede frem til Ellis Island i New York:

– Størstedelen smuttede mod Midtvesten. Frem mod århundredeskiftet var der meget jord til danskerne, så de kunne etablere sig som farmere. Nogle tog til Californien, og andre bosatte sig i storbyerne, men Midtvesten var danskernes foretrukne destination.

– Det var tit sådan, at de nyankomne danskere bosatte sig steder, hvor der i forvejen allerede boede dansk-amerikanere. Det kunne være rart at snakke med andre danskere, når man ankom til USA, fordi man endnu ikke snakkede engelsk, og man kunne også følge med i det daglige liv gennem aviser og ledere på dansk.

Det oprindelige folk

Set i forhold til andre europæiske udvandrere var det forholdsvis nemt for dansk-amerikanerne at skabe en ny tilværelse i landet. Dog påpeger Jørn Brøndal, at det ofte var på bekostning af andre befolkningsgrupper.

- Dansk-amerikanerne kom til et land med mange igangværende etniske og racedefinerede hierarkier. De var selv lyse i huden, protestanter og opnåede derfor typisk en høj placering i hierarkiet. Der blev set ned på eksempelvis jødiske, italienske og kinesiske immigranter, men hos dansk-amerikanerne var det i høj grad den oprindelige befolkning, som mærkede immigrationen fra Skandinavien, siger Jørn Brøndal og tilføjer:

– Da danskerne bosatte sig i Midtvesten var de med til at skubbe den oprindelige befolkning længere mod vest, men det reflekterede de ikke så meget over. Der har været eksempler på skrifter om, hvordan danskerne så civilisationen som en naturlig ting. Derfor var det nemmere for danskerne at opfatte USA som frihedens land i forhold til andre grupper, f.eks. den oprindelige befolkning.

Danmark i USA

I dag er der stadig spor af de danske indvandrere. Små byer som Solvang i Californien, den danske hovedstad i USA, lokker hvert år mange turister til for at få et glimt af, hvordan det var at leve som dansk-amerikaner tilbage i slutningen af 1800-tallet og starten af det tyvende århundrede.

– Det betyder selvfølgelig noget, at der stadig er spor af de danske indvandrere. En begivenhed som Rebild-festen fejrer jo også venskabet mellem Danmark og USA. Jørn Brøndal tilføjer:

– Men hvis man som dansker besøger Solvang i Californien, ser man tydeligt, at der i dag alligevel er betydelig forskel på at være dansker i modsætning til femte-sjettegenerations dansk-amerikanere, som lever i Solvang. Så følelsen af at være i Danmark er lille.