Pindsvineunger klarer sig overraskende godt i forstæderne
Pindsvineunger besøgte i gennemsnit 10 haver per nat i løbet af efteråret, og de går ikke nødvendigvis i vinterhi endnu, fortæller forsker, der har fulgt 35 pindsvineunger i de københavnske forstæder.
I en undersøgelse har pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, SDU, fulgt 35 pindsvineunger med radiosendere i løbet af deres første leveår i de københavnske forstæder for at gøre os klogere på, hvordan pindsvineunger klarer sig og hvilke udfordringer, de møder, når de lever så tæt på mennesker.
Undersøgelsen viste, at pindsvineungerne klarede sig overordnet godt i denne type miljø, og at de var i stand til at finde føde nok til at tage på i vægt og dermed overleve vinterhiet. Vægttabet under vinterhiet var meget lavt for de mindste af ungerne: ned til 5% af deres kropsvægt.
Undersøgelsens resultater er beskrevet i en videnskabelig artikel om pindsvineungers adfærd og overlevelse.
Besøgte 10 haver hver nat
Pindsvineungerne bevægede sig rundt i små områder, og de besøgte i gennemsnit 10 haver per nat i løbet af efteråret og 14 i løbet af foråret og sommeren. Overlevelsen var 70% i løbet af det første leveår.
Normalt vil pindsvineunger gå i hi omkring midten af november, men forskningen viste, at ungerne kan udsætte deres vinterdvale helt frem til midten af december, hvis der er milde vejrforhold, og deres fødeemner derfor stadig er tilgængelige.
Studiet dokumenterede også, at pindsvinehunnerne kan få hele to kuld unger i løbet af sensommeren og efteråret, når forholdene er gode med mildt vejr og masser af føde.
Dødsårsager skyldes mennesker
Desværre viste forskningen at pindsvineungernes dødsårsager ofte var forårsaget af menneskelig aktivitet, hvilket er konsekvensen af at leve så tæt på hinanden.
En unge døde i en flismaskine, da dens rede befandt sig i en kvasbunke, som skulle laves til flis. En anden unge blev bidt ihjel af en hund. En tredje blev formodentlig forgiftet af rottegift, og to individer døde af salmonellainfektioner, som de blev smittet med ved en foderstation med kattemad i en have.
”Undersøgelsen giver vigtig dokumentation for, at pindsvineungerne sagtens kan klare sig uden menneskelig indgriben, med mindre de er syge eller tilskadekomne
Raske unger skal ikke i pleje
Der har desværre været en bekymrende og ulovlig tendens til at sætte raske pindsvineunger, som ikke har opnået en bestemt vægtgrænse, i pleje. Men der er ingen grund til at hive sunde og raske unger ind i pleje om efteråret, bare fordi de ikke har opnået en bestemt vægt. De skal nok klare den.
Ifølge Sophie Lund Rasmussen handler det om foderstand, ikke vægt. Et lille, sundt og velnæret pindsvin på eksempelvis 450 gram kan sagtens overleve vinterhiet, hvorimod et udmagret, stort pindsvin på 450 gram sandsynligvis fejler noget, der bør behandles.
”Hvis man vil hjælpe ungerne på vej, kan man stille kattemad og vand frem til dem. Man kan med fordel sørge godt for pindsvinene i sin have ved at skabe gode redesteder i f.eks. kvasbunker og tætte buske
Pas på kompostbunken
Jo flere insekter og snegle man kan tiltrække til sin have, desto bedre for pindsvinene.
Og så bør man huske pindsvinene, når man laver havearbejde, da de nemt kan komme til skade, når de ligger gemt i deres reder under kompostbunken, busken eller kvasbunken.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Ecology and Evolution. Medforfattere er Owen Jones fra SDU, Thomas Berg fra SDU/Naturama og Torben Dabelsteen fra KU.
Mød forskeren
Biolog Sophie Lund Rasmussen, ph.d., er ekspert i pindsvin. Hun har med danskernes hjælp indsamlet 697 døde pindsvin, der danner grundlag for hendes forskning. Et af dem viste sig at være verdens hidtil ældst kendte pindsvin; det var 16 år gammelt og var i modsætning til langt de fleste artsfæller død af alderdom.