Kunsten at være religiøs og moderne samtidig

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

At det religiøse og moderne sagtens kan gå hånd i hånd, kan være svært at holde fokus på, når den offentlige danske debat kører løs med burka-forbud, problemer med parallelsamfund bestående af mange familier med ikke-vestlig baggrund mm.

Men efter snart fem års studier af moderne muslimer og deres opfattelse af det gode liv, insisterer SDU-professor Dietrich Jung og hans forskningsgruppe fra Center for Mellemøststudier på at udfordre den vestlige verdens patent på modernitet. I stedet understreger de, at der overalt i verden lever moderne mennesker, som blot har fundet forskellige veje til modernisering af deres liv og samfund.

- Jeg vil gerne skabe refleksion over vores forståelse af modernitet og gøre opmærksom på, at forskellige narrativer er mulige. Man kan ikke kategorisk afvise religion som en del af det moderne, men må have øje for, at der findes forskellige moderniteter, som også er en del af den globale historieskrivning.

- Både religiøse og ikke-religiøse kan bidrage til arbejdet for et åbent og kritisk samfund, forklarer professor Dietrich Jung om baggrunden for, at han pt. rejser verden rundt til både store og små, vestlige og muslimske universiteter for at udbrede resultaterne af Modern Muslim Subjectivities Project.

Den religiøse modernitet

Konklusionerne i projektet er, at modsat den sekulære modernitet i den vestlige verden, så har moderniseringsprocesserne i den muslimske verden været præget af en religiøs form for modernitet, og det er der gode historiske grunde til:

- De tidlige reformbevægelser i de muslimske lande i anden halvdel af det 19. århundrede arbejder inden for de verdenshistoriske rammer og har klare paralleller til reformationen. De får brudt de religiøst lærdes tidligere monopol på at fortolke de muslimske traditioner.

- Det er dog afgørende for disse reformbevægelser, at de ikke ser en stor modsætning mellem modernitet og Islam, så autentisk modernitet bliver i løbet af det 20. århundrede lig med islamisk modernitet i denne del af verden, fortæller professor Dietrich Jung om den tidlige modernisering. Og han uddyber:

- Opfattelsen forstærkes især efter 1. verdenskrig, da en kæmpe skuffelse breder sig i den muslimske verden over, at det ikke lykkedes at blev uafhængige af kolonimagterne. Derefter begynder man i stigende grad at definere sig som religiøse i modsætning til Vestens sekularisering.

En autentiske muslim

I den muslimske verden spiller religiøse islamiske traditioner således fortsat en vigtig rolle, fordi de tilfører folks moderne og individuelle liv autenticitet. Professor Dietrich Jung forklarer det på følgende måde:

- Et tydeligt eksempel på, at muslimer både er moderne og religiøse er forandringen i brug og betydning af jihad (hellig krig, red.) Traditionelt var jihad et retsbegreb, som kunne retfærdiggøre brug af militær magt. Kun sultanen eller de religiøst lærde kunne dengang bruge begrebet, for kun de kunne afgøre om det var retfærdigt at føre hellig krig.

- I nutidens muslimske verden kan vi se, at hvem som helst kan udråbe en jihad. Ikke kun for militær kamp, men også for ligestilling, demokrati homoseksuelles rettigheder, ja alle værdier der er mulige at kæmpe for, bare de kan knyttes til den islamiske tradition.