Skip to main content
Ny Viden
Karl Marx

Er Karl Marx værd at gemme på?

I år er det 200 år siden, at den berømte sociolog, politisk økonom og filosof blev født.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 30-04-2018


I år er det 200 år siden, at Karl Marx blev født. Han blev siden en berømt sociolog, politisk økonom og filosof, der efterfølgende blev taget til indtægt for det 20. århundredes kommunistiske diktaturer.

Kan hans tanker bruges til noget i dag? Det har vi spurgt tre forskere om. En erfaren og to unge.

Den erfarne

Karl Marx er en klassiker, og mange står på skuldrene af ham. Så kort er konklusionen, når man spørger lektor Villy Søgaard fra Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU om Karl Marx’ betydning i dag.

– Karl Marx efterlod en vigtig arv til eftertiden med sin tænkning, men desværre er han blevet forbundet med det 20. århundredes uhyrligheder, som vi kender fra Sovjetunionens Gulag-lejre, udrensninger og tvangskollektiviseringer.

Som jeg ser det, er han en klassiker, som burde være en del af de studerendes pensum, også i dag.

Uretfærdig arv

Ifølge lektoren er det en uretfærdig arv, og han er sikker på, at Karl Marx næppe ville have overlevet, hvis han havde været borger i Stalins eller Maos regimer.

– Marx var en liberal i sin samtid, men bestemt ikke liberalist. En liberal, som kritiserede det bestående samfund og talte for ytringsfrihed. Han så sig selv som del af et frigørelsesprojekt – og talte om ”frihedens rige”, som var et samfund, hvor hver enkelt var værdifuld og kunne bruge sine evner.

Marx var meget optaget af den franske revolution, som han så som et skridt på vejen til den frihed, han talte om. Problemet var ifølge Marx, at den franske revolution ikke var fuldt tilendebragt. Den havde inspireret til politisk frihed, men den tidlige kapitalismes økonomiske frihed var kun for de få.

Evolution eller revolution?

– Marx havde nogle forestillinger om, hvor et samfund kunne bevæge sig hen, og når der var klangbund for hans tanker i 1850’erne, var det fordi, at majoriteten af befolkningerne i Europa levede kummerligt i udemokratiske samfund.

-Den tidlige Marx var optaget af det radikale brud, revolutionen, og i Det Kommunistiske Manifest, som han udgav sammen med Friedrich Engels i 1848, drømmer de om et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov.

-Men da Marx dør som 65-årig i 1883 i London, er han for længst blevet introduceret til Darwins evolutionslære om, at naturen udvikler sig gradvist. Det har øget hans forståelse for, at kvalitative samfundsforandringer kan komme gradvist og ikke nødvendigvis i form af en revolution.

Kampen for forandring

Det, der drev ham, var kampen for forandring og for arbejderklassens rettigheder. Kunne denne kamp vindes med fredelige midler, var det naturligvis at foretrække, men ellers måtte man forudse en revolution. I det tyvende århundrede fik vi eksempler på begge dele.

-Det er næppe forkert at hævde, at frygten for revolutionen var med til at drive evolutionen i for eksempelvis Danmark, mener lektoren.

– Marx mente, at ”men make their own history” – for ham var fremtiden ikke en udfoldelse af noget allerede givet. Det viser sig blandt andet i hans syn på økonomien, som han ikke så som en maskine, der bare kørte, modsat økonomen Adam Smith, som netop så økonomien som en model, som en fiktiv maskine.

Teorier fra en anden tid

Marx var optaget af de store samfundsmæssige forandringer og de indre modsætninger i et samfund, som er kilden til forandringerne. Netop dette er uhyre interessant i dag, hvor økonomiske modeller stadigvæk figurerer.

Men ifølge Villy Søgaard vil man ikke i dag kunne tage Marx’ teorier og anvende dem på vores nutidige samfund.

– Marx skrev i en anden tid og i et andet samfund. Skulle vi applicere ham direkte på vores samfund, ville det betyde, at vi så helt bort fra den videnskabelige udvikling, der er sket, og de historiske erfaringer, der er gjort siden hans tid.

Bevidsthed om historicitet

Men noget, vi kan lære af ham i dag, er hans evne til at være bevidst om sin egen historicitet, modsat mange økonomer i dag. Vi glemmer, at vi ser tingene fra vores eget udgangspunkt, vi er børn af vor egen tid – og vi har alle vores blinde punkter.



De to unge

Mange af dem, som oplevede den kolde krig, Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning, troede måske at interessen for Marx og hans teorier var et overstået kapitel på grund af hans rolle som ideologisk fundament for de kommunistiske samfund.

Men efter finanskrisen er der opstået en helt ny interesse for den gamle samfundsteoretiker, som blev født for 200 år siden, den 5. maj 1818 i Trier i Tyskland.

De to ph.d.-studerende i henholdsvis filosofi og kulturstudier på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, Søren Mau og Dominique Routhier, er to unge akademikere, som foruden at dele kontor også deler en interesse for Marx.

Stor interesse for Marx

En interesse, som blev grundlagt i de tidlige studieår, hvor de i rækken af teoretikere på studiet savnede Marx på pensumlisterne og derfor selv etablerede marxistiske studiekredse. For de savnede de et korrektiv til tanken om, at markedet var den bedste garanti for et frit samfund.

– De seneste 10 år har vist en stor interesse for marxistisk forskning. Jeg tror, det skyldes, at vi med finanskrisen erfarede, hvor mangelfuldt det kapitalistiske system er i forhold til at skabe et retfærdigt samfund.

-Jeg tror også, at det er en reaktion på den postmoderne diskursanalyserende tidsalder, hvor alt blev gjort til diskurser, tegn og betydning, siger Søren Mau, der skriver ph.d. om Marx’ forståelse af magt i den kapitalistiske økonomi

Et nysgerrigt menneske

Dominique Routhier, hvis projekt omhandler automatiseringens idé- og kulturhistorie, supplerer:

– Jeg bedriver ikke specifikt Marx-filologi, men jeg er meget inspireret af hans tanker, som i den grad tematiserer skyggesiden af frihedens rige. Han punkterer glansbilledet af det frie marked som den bedste reguleringsmekanisme.

-Marx var et nysgerrigt menneske, som havde en enorm spændvidde intellektuelt set. Han skrev om religion, myter, litteratur og antikkens filosofi og forankrede økonomi i en bredere kulturhistorisk sammenhæng. Hans teori er ikke en økonomisk teori, men en kritik af økonomien, hvor han kritiserer selve forestillingen om økonomien som en selvstændig og politisk neutral sfære – det gør ham meget unik.

Der er kommet en bølge af ny interesse for Marx’ forfatterskab både herhjemme og i udlandet.

Dominique Routhier, ph.d.-studerende

For de to forskere har det været væsentligt i deres arbejde med Marx, at de har læst de primære kilder; altså Marx’ egne tekster.

– Når man læser Marx selv, og så efterfølgende sammenligner med den propaganda, som er blevet forfattet gennem årene af de ‘kommunistiske’ regimer, er det tydeligt at se, at der er stor forskel.

-Der skete en konstruktion af marxismen efter Marx’ død og i sovjet-kommunismens opbygning i 1920’erne og 1930’erne, hvor marxisme gik fra at være kritisk teori til at være teori, der skulle legitimere en stat, siger Søren Mau.

Få har læst ham

– Der er ingen tvivl om, at få har læst Marx, men mange har læst fortolkerne af ham. Det har bevirket en række Marx-karikaturer, som har påvirket receptionen negativt.

-Men der er kommet en bølge af ny interesse for Marx’ forfatterskab både herhjemme og i udlandet, som primært er drevet af en ny generation af kritiske forskere, siger Dominique Routhier.

Det er særligt Marx’ evne til at belyse, hvordan den økonomiske magt udøves på markedet, på arbejdspladsen og gennem ejendomsforholdene, som optager de to unge forskere.

Marx’ største arv

– Marx har et anderledes syn på økonomien og mener, at kapitalismen kun gavner en minoritet på bekostning af de mange.

-Hans største arv til os i dag er at have vist, at det kapitalistiske system aldrig vil kunne tilvejebringe et stabilt grundlag for menneskers liv. Det er et system, der underordner hele samfundet en abstrakt og selv-refererende økonomisk logik, siger Søren Mau. 

Selskab for Marxistiske Studier

Den 7. og 8. september 2018 afholder Selskab for Marxistiske Studier konference på SDU. Formålet med selskabets årlige konferencer er at tilvejebringe et akademisk samlingspunkt for den kritiske forskning på de danske universiteter.

Læs mere om Selskab for Marxistiske Studier


Karl Marx tidslinje

Se vigtige nedslag i Karl Marx' liv

Mød forskeren

Villy Søgaard er lektor på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU og har i en årrække beskæftiget sig med samfundsvidenskabelig forskning på en række områder inden for: organisatoriske og interorganisatoriske studier – specielt på andelsområdet, innovationsforskning – især på fødevareområdet, miljøregulering, landbrugsøkonomi, entrepreneurskab, økonomisk geografi og videnskabsteori.

Kontakt

Mød forskeren

Søren Mau, født 1989, blev i 2016 ansat som ph.d.-studerende i filosof på Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

Kontakt

Mød forskeren

Dominique Routhier, født i1984, blev i 2016 ansat som ph.d.-studerende i kulturstudier på Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 30.04.2018