Invasive arter kan også være gavnlige

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 30-05-2018

Dræbergople, bjørneklo, ibirisk skovsnegl, brun rotte – det kan næsten gyse i en, når man hører om de invasive arter, der truer den danske natur.

 Invasive arter forbindes næsten altid med noget negativt: De fortrænger hjemlige arter, ødelægger økosystemer og er umulige at bekæmpe.
Bjørneklo og japansk pileurt kan f.eks. tvinge kommuner til at sprøjte med plantegift, og den kinesiske uldhåndskrabbe kan blive så talrig, at den blokerer vandløb og vandfiltre.

I 1990 dukkede de første invasive børsteorm op i Ringkøbing Fjord, og lige siden er deres udbredelse til resten af Danmark og Østersøen blevet fulgt med bekymring af biologer og myndigheder.

Dårligere vandkvalitet langs kysterne

Børsteormene har vist sig endog meget dygtige til at udkonkurrere den hjemmehørende frynseorm, og det kan have fatal betydning for vandkvaliteten langs kysterne.

De er begge bundlevende orm, der graver gange i havbunden, men mens frynseormens graven ilter havbunden, stimulerer børsteormene i stedet dannelsen af svovl.
Eller det er i hvert fald, hvad man har ment hidtil. For nu viser det sig, at de invasive børsteorme ikke kun er skadelige.

Ekspert i havøkologi

Der findes i Østersøen tre arter af invasive børsteorm, og som unge ligner de hinanden så meget, at man ikke kan se forskel på dem med det blotte øje. Der skal DNA-analyser til.

- Hidtil har man tænkt på alle tre arter som skadelige, fordi de er så nært beslægtede. Men det er altså kun en af dem, der er skadelig. Der er også en, der er decideret gavnlig, fortæller Cintia Quintana, som er postdoc på Biologisk Institut.

Sammen med svenske og tyske kolleger står hun bag en række videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer forskellene mellem de tre invasive børsteormes effekt på vandmiljøet.
Teoretiske modeller har tidligere antydet det samme, men det er første gang, at konkrete videnskabelige undersøgelser og observationer af ormene bekræfter modellerne.

Kunstig Østersø i laboratoriet

Helt konkret har forskerne holdt eksemplarer af de tre arter i laboratoriet i forskellige miljøer, der repræsenterer forskellige dele af Østersøen.

I de nordlige dele af Østersøen - se billedet øverst i artiklen - hjælper arten M. arctia med at ilte havbunden, så risikoen for iltsvind nedsættes.  I de sydlige dele af Østersøen – deriblandt danske farvande – bidrager arten M. viridis til dannelsen af svovlbrinte. Foto: Colourbox

Det ene laboratoriemiljø repræsenterede de indre danske farvande og den sydlige del af Østersøen, som er karakteriseret ved at have sandet havbund, højt saltindhold og lavt vand.

Det andet miljø repræsenterede den nordlige del af Østersøen, som er karakteriseret ved mudret havbund, lavt saltindhold og dybt vand. Studierne af deres grave-aktivitet og deraf følgende biogeokemiske reaktioner foregik over fire uger.

Den skadelige børsteorm er Marenzelleria viridis, og den kan med rette også kaldes svovlorm, for det er den, der står for den skadelige svovlproducerende aktivitet. Denne orm findes i den sydlige del af Østersøen, hvilket i store træk involverer alle danske farvande.

Gavnlig orm i nordlige Østersø

Dens fætter, M. arctia, derimod, lever i den nordlige og midterste del af Østersøen, og i følge Cintia vækker den ikke lige så stor bekymring.
- M. arctia er med til at ilte havbunden og er dermed snarere gavnlig end skadelig, forklarer hun.

Desværre er det ikke sandsynligt, at den gavnlige børsteorm vil søge sydpå og fortrænge den skadelige .

- Vandets saltindhold afgør, hvor disse ormearter kan leve. Og i den sydlige del af Østersøen er det for salt for den gavnlige M. arctia.
Den tredje fætter i Østersøen, M neglecta, ved forskerne ikke så meget om endnu. Den er stadig ved at etablere sig i Østersøen. Foreløbige resultater peger på, at de har samme effekt som svovlormene.

Vigtigt at kunne kende forskel

Det er vigtigt, at forskere og myndigheder er i stand til korrekt at identificere de arter af børsteorm, som de arbejder med, når der er tre arter med forskellig effekt på økologien i Østersøen, lyder det fra Cintia Quintana.

Forskerholdet består desuden af professor Erik Kristensen, SDU og Caroline Raymond, Francisco Nascimento, Stefano Bognolia og Jonas Gunnarsson fra universitetet i Stockholm samt Stefan Forsker fra universitetet i Rostock.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Estuaries and Coasts.