Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Amanda Ryssel Hovman

Ph.d.-studerende, cand.psych.

Email: arhov@health.sdu.dk
Webside: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/arhov/projects/

Projekt titel: ADAPT – Arbejdskrav hos Danske Anklagere og Psykisk Trivsel

 

Projektbeskrivelse:

Mål:

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge samspillet mellem kvantitative krav, overfusninger og indirekte traume-eksponering for udviklingen af udbrændthed, sygefravær og sekundær traumatisering hos den danske anklagemyndighed, samt at undersøge, hvilke arbejdsrelaterede støttetiltag der kan forebygge sygdomsudvikling.

Baggrund:

Jurister i anklagemyndigheden spiller en afgørende rolle i det danske retssystem, idet de er de eneste, der kan møde i retten ifølge straffeloven. Deres arbejde involverer indirekte traumeeksponering, høje arbejdskrav og et konfliktfyldt miljø i retssalene, hvilket øger anklagernes risiko for at udvikle sekundær traumatisering og udbrændthed. I Danmark og internationalt eksisterer der kun få longitudinelle undersøgelser af betydningen af indirekte traumeeksponering i arbejdsmedfør og kun én undersøgelse af sammenhængen mellem udbrændthed og sekundær traumatisering og sygefravær som forløber over 1 år.  

Metoder:

Prospektivt kohortestudie (spørgeskemaundersøgelse) af anklagere og administrativt personale ansat i Rigsadvokaturen i Danmark suppleret med virksomhedsregistreret sygefravær.

Perspektiv:

Projektet vil bidrage med viden om betydningen af følelsesmæssige krav i arbejdet i form af indirekte traumeeksponering og negative handlinger for udviklingen af udbrændthed, sekundær traumatisering og sygefravær. Projektet vil belyse samspillet mellem udbrændthed og sekundær traumatisering, samt hvilke arbejdsrelaterede forhold og støttetiltag, der kan forebygge udbrændthed og sekundær traumatisering.

 

Startdato og forventet slutdato: 01.01.2024-30.09.2027

Hovedvejleder: Maria Louison Vang,lektor

Bi-vejledere: Jesper Pihl-Thingvad, lektor & Ask Elklit, professor

Forskningsgruppe: Videnscenter for Psykotraumatologi

Samarbejdspartnere:Rigsadvokaturen

Finansiering:Arbejdsmiljøforskningsfonden

Nøgleord: Anklagere, udbrændthed, sekundær traumatisering, arbejdskrav, psykisk trivsel

Medarbejder Amanda Hovman