Science i børnehøjde
Fra LSULs nyhedsbrev 2018 - 1: Energi i børnehøjde i Sønderborg og Fredericia har masser af energi.
Energi i børnehøjde
Pædagogisk personale fra dagtilbud i Sønderborg kommune (12 deltagere, fra 8 forskellige institutioner) er igang med et aktionslæringsforløb med fokus på energi.
Det overordnede formål, er at styrke deltagernes kompetence, i forhold til at arbejde med en undersøgelsesbaseret tilgang til aktiviteter, med fokus på energibegreber. Målet er at udvikle børns forklaringer og forståelse gennem deres erfaringer, handlinger og refleksioner.
Gennem forløbet bliver der arbejdet med spørgsmål som: Hvordan kan man omforme energi? Hvordan kan man måle energi? Og hvordan kan man gemme energi?Og begreber som luftmodstand, friktion, strøm, kontakt, kredsløb og isolering er omdrejningspunkt.
Allerede nu er pædagogerne kommet med tilbagemeldinger og dokumentation i form af fotos, tegninger og film. Her kan man se at børnene har "mødt energien" og tilhørende begreber, på en ny måde. Det er tydeligt at pædagogerne har mødt børnene med en mere og tydeligere undersøgelsesbaseret tilgang.
Fredericia har masser af energi
LSUL har faciliteret et kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale i Fredericias dagtilbud. Børn i et af de deltagende dagtilbud har arbejdet med kredsløb og lavet såkaldte strømdyr. Strømdyret kan undersøge om ting kan lede strøm eller ej ved hjælp af sine lange hænder/følehorn.
Efterfølgende gik både børn og voksne rundt og fandt materialer og afprøvede teser om hvad der kunen lede strøm og hvad der ikek kunne lede strøm.