'Leg med Science' på Forskningens Døgn 2023

Ønsket med aktiviteten på Forskningens Døgn er at give familierne mulighed for, i løbet af 45 minutter – og med en undersøgende og legende tilgang – at opleve, hvordan naturvidenskab og matematik er overalt i hverdagen.

Afsættet er børnenes perspektiv, deres nysgerrighed og oplevelser af aktiviteterne i rummet. Børn og forældre skal opleve, hvordan leg, undersøgelse og fuld tillid til barnets nysgerrighed kan åbne ind til den naturvidenskabelige verden. Aktiviteterne er udviklet af to ph.d.-studerende: Søren Krogh Hansen, som forsker i matematisk opmærksomhed i dagtilbuddets lege- og læringsmiljø, og Karen Bollingberg, som forsker i pædagogers sciencekompetencer og faglighed i etablering og udvikling af science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer i dagtilbud. De er begge fra Københavns Professionshøjskole; men er tilknyttet Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor professor Connie Svabo er hovedvejleder på deres ph.d.-projekter. De tre har skabt "Leg i Science" sammen med videnskabelig assistent Katrine Bennedsen.  

Linus og Anders og deres forældre er mødt til workshoppen ’Leg med science for børn og deres familier’. Døren bliver åbnet, og indenfor venter Karen og Søren, som introducerer dem for tre aktiviteter: de kan bygge robotter, lave eksperimenter med ting i vand, og de kan lege med geometri. Linus går over til baljerne med vand, og Anders sætter sig ved bordet, hvor man kan bygge robotter. Deres forældre står afventende og kigger og deler sig så op og følger efter hvert deres barn.

Robotaktiviteten

Ved aktiviteten bliver der bygget robotter af yoghurtbægre, tandbørster, tuscher, dobbeltklæbende tape, batterier og små elektriske motorer. Målet er at give børn mulighed for at undre sig. Stille spørgsmål som: ”Hvad er en robot?”, ”Hvad skal der til, for at det er en robot?”, ”Hvordan bygger vi en robot?”

Vandaktiviteten

Børnene eksperimenterer med at se, hvilke genstande, der kan flyde, og hvilke, der synker til bunds. Citroner, æbler, bær, legofigurer, sten, snor, sugerør, æg m.m. ryger i vandet. Et barn får lyst til at se, hvad der sker,  hvis hun slår et æg ud i vandet. Formålet med aktiviteten er at give anledning til undren og til at eksperimentere med stoffers massefylde, opdrift og Archimedes lov. Med udgangspunkt i børnenes eksperimenter møder de deltagende medarbejdere børnene med spørgsmål som: ”Hvordan kan du få en flydende genstand til at bevæge sig hen over vandet, uden du rører ved den?”, ”Hvordan kan du få noget, der flyder, til at synke?”, ”Hvorfor tror du, den kan flyde?” og ”Hvordan kan det være, den flyder nu, når den sank før?”

Leg med geometri

Et stort stykke papir er rullet ud på gulvet. Deltagerne bliver opfordret til at tegne sig selv – og også gerne deres familier. Formålet er at motivere til leg med geometriske former og genstande fra vores hverdag og gøre dem til en æstetisk, kreativ proces ved brug af krop og sanser. På et stort stykke papir ved siden af ligger en masse materialer, som har forskellige geometriske former. Deltagerne starter med at gå på opdagelse i materialerne og finde genstande, de kan tegne omrids af på papiret. Medarbejderne stiller spørgsmål som fx: ”Hvad kan du finde, som du kan bruge til at tegne dit hoved efter?" Aktiviteten giver mulighed for at få koblet matematikken sammen med barnets egen opfattelse af kroppen.

Evalueringsfasen

Barnet og barnets familie får udleveret et polaroidkamera og bliver bedt om at tage billeder af det, der har været sjovest, eller det som barnet har været mest optaget af. Med billedet i hånden efterfølger et kort interview, hvor barnet fortæller om billedet med udgangspunkt i spørgsmål som: ”Hvad har du fotograferet?”, ”Hvorfor har du taget lige netop det billede?”, ”Hvem vil du vise det til?”. Barnet bliver opfordret til at tage billedet med hjem for at fortælle om oplevelsen til andre derhjemme.

Om at inddrage børn i evaluering

At lade børn være medforskere i skabelsen af ny viden, at forstå, at børn – på lige fod med voksne – udvikles på det sted, i den tid og med de mennesker, de er sammen med, og at lade det uforståelige og ukomplette træde frem, stammer fra et manifest, lavet af Pernille Welent Sørensen i 2022 og beskrevet i ”At lytte med børn: Et manifest & en metodebog til dig der arbejder med børn.”*

Et andet perspektiv på at evaluere aktiviteterne med afsæt i børneperspektivet er Hans-Georg Gadamers perspektiv fra 2004 på historiens rolle i forståelsen. Gadamers  centrale begreber er forforståelser, fordomme, horisont og horisontsammensmeltning. Den centrale hovedpointe er, at menneskers forforståelser og fordomme altid er betinget af deres historiske, sociale og kulturelle baggrunde, som ikke kan fralægges dem, som det er beskrevet af Niels Gilje i 2017 i ”Kvalitativ analyse: Syv traditioner”.**

I forbindelse med andre af FNUGs sanseuniverser som ”Havet” og ”Skoven” er der også observeret på børns oplevelser, men ud fra observatørernes eller interviewernes blik. Det betyder, at evalueringen er foretaget med afsæt i en voksens perspektiver og fortolkninger af barnets oplevelse og ikke af barnet selv. Med ”Leg med Science” var ønsket at skabe en workshop, hvor børnene har en særlig stemme

En vigtig erfaring, som FNUGs medarbejdere tager med sig fra "Leg med Science" og børnenes deltagelse i evalueringen er, at det har stor betydning at skabe rammer, som fratager de voksne mulighederne for at overtage processen.

*Sørensen, P. W. (2022). At lytte med børn: Et manifest & en metodebog til dig der arbejder med børn. Teatercentrum.

**Gilje, N. (2017). 6. Hermeneutik – teori og metode. I Järvinen, M. & Mik-Meyer, N., Kvalitativ analyse: Syv traditioner (1. udg., s. 127-152). Hans Reitzels Forlag