Kan gymnasieelever bidrage til forskningen?

Syddansk Universitet og Syddansk Universitetsbibliotek er partnere i det regionale Citizen Science-projekt Et Sundere Syddanmark. Projektet, som startede i mindre skala i projektet ”Et sundere Fyn” i 2017 og 2018, blev udvidet til hele Syddanmark fra 2019, og det løber af stablen netop nu og giver igen borgere i regionen mulighed for at stemme på ét af fem forskningsprojekter inden for sundhed og medicin. Vinderprojektet får tildelt to millioner kroner.

Et Sundere Syddanmark er et Citizen Science-projekt, hvilket betyder at borgere bliver inddraget i selve forskningen. Typisk bidrager borgere med indsamling af data eller ved at stille deres tid, viden og ressourcer til rådighed.

Som et sideprojekt har Syddansk Universitetsbibliotek nedsat et gymnasiepanel, der består af 2.g-klasser fra hele regionen. Klasserne får afsat tid på skoleskemaet til at arbejde med demokratisk dannelse, prioriteringer, kommunikation og Citizen Science – typisk i samfundsfagstimerne.

– Som noget nyt i år vil vi gerne arbejde med elevernes Scientific Literacy, altså elevernes evne til at forholde sig kritisk til tekster og forholde sig til forskning og viden. Vi har nemlig nogle foreløbige erfaringer fra et pilotprojekt i 2019, der tyder på, at Citizen Science-projekter i høj grad er med til at styrke elevernes Scientific Literacy, fortæller Thomas Kaarsted, der er souschef på Syddansk Universitetsbibliotek og leder af Videncenter for Citizen Science.

Bygger videre på gode erfaringer

I sideprojektet på gymnasiet arbejder eleverne med politiske, sociale, økonomiske, sundhedsfaglige og etiske dilemmaer og med Citizen Science. De lærer om samfundsvidenskabelige metoder og at forholde sig kritisk til de informationer, som de eksempelvis søger sig frem til på Google.

Pilotprojektet i 2019 viste, at det i høj grad er muligt at engagere gymnasieelever i Citizen Science-projekter og på den måde gøre dem til en slags ”medforskere”.

– Projektet var en succes, og det var dejligt at mærke engagementet fra de unge. De vil gerne involvere sig i samfundsmæssige problemstillinger, og de er optaget af demokrati, dilemmaer, bæredygtighed og sundhed, fortæller Thomas Kaarsted.

Langt de fleste unge i pilotprojektet gjorde sig overvejelser om borgerinddragelse og indsamling af data og udviste på den måde en veludviklet Scientific Literacy.

Feltet Citizen Science har spredt sig fra naturvidenskab til andre forskningsområder.

– Det gør jo et projekt som Et Sundere Syddanmark vældig relevant, fortæller Thomas Kaarsted og tilføjer: – Det gør også, at distancen mellem forskere og borgere bliver kortere. Det gør forskerne klogere på, hvad der interesserer borgerne, og det gør borgerne mere nysgerrige på læring – også de helt unge«.

Samlet set var der en høj tilfredshed blandt de elever, der deltog i pilotprojektet, og fire ud af fem elever ville anbefale deres kammerater at deltage. Samtidig virkede projektet motiverende for eleverne og blev oplevet som en anden form for læring, end de var vant til.

Både forskere, elever og borgere oplevede, at det var berigende at samarbejde.

Elever skal udvikle de videnskabelige ”læsefærdigheder”

Maiken Svendsen er en af forskerne i sideprojektet med gymnasieeleverne. Selv er hun studerende på Naturvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet, hvor hun har beskæftiget sig med begrebet Scientific Literacy. En måde at forstå begrebet på er at se det som videnskabelige ”læsefærdigheder”, forklarer hun.

– Det handler altså ikke om at kunne udføre videnskabeligt arbejde, men om at kunne forstå det og stille kritiske spørgsmål til det, siger Maiken Svendsen.

I Et Sundere Syddanmark kan det eksempelvis være ved, at eleverne forholder sig til en spørgeskemaundersøgelse, deltager i en fokusgruppe eller eventuelt selv laver dagbogsoptegnelser eller interviews før og efter forløbet.

Målet med at styrke elevernes Scientific Literacy og arbejde med Citizen Science er blandt andet at højne forskningens status og legitimitet i befolkningen, fortæller Connie Svabo, der er leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) og desuden leder af forskningsgruppen, tilknyttet sideprojektet.

– Forskning kan virke meget abstrakt for mange mennesker. Det er nok de færreste 2.g-elever, der ved, om de vil være forskere. Vi håber, at projektet her kan gøre forskning mere relevant og håndgribeligt for eleverne – for projekterne handler jo oftest om emner, der påvirker deres dagligdag og det samfund, de er en del af, siger hun.

STEM skal være relevant for de unge

For Connie Svabo er der også et større formål med at arbejde med Citizen Science. Hun er særligt optaget af at gøre STEM-fagene relevante for de unge. Der mangler nemlig fortsat veluddannede kræfter inden for de naturvidenskabelige fag i Danmark, og STEM er desuden præget af social og kønsmæssig ubalance.

– Vi er nødt til at undersøge nye muligheder for at gøre STEM-fagene relevante, siger Connie Svabo og fortsætter: – Læring sker forskelligt hos forskellige mennesker. Derfor vil jeg gerne undersøge, hvad det er i det her projekt, der skaber engagement hos eleverne. Hvordan kommer elevernes interesse for STEM til udtryk?

Connie Svabo håber, at de får mulighed for at lave et følgeprojekt til sideprojektet. Her vil de undersøge, hvordan eleverne kan få mulighed for at skabe forbindelser mellem STEM og deres hverdagsliv, personlige livshistorier, læringskontekster og forskellige læringsstile.

– Ved ikke blot at se snævert på læringsmål men undersøge, hvordan STEM bliver meningsbærende for eleverne, kan vi skabe et bedre grundlag for at arbejde mere eksperimenterende med STEM-formidling, fortæller Connie Svabo.

Forskningsgruppen vil derfor blandt andet undersøge, hvilke afgørende situationer i Et Sundere Syddanmark der skaber engagement og interesse for STEM hos eleverne – og hvilke relationer og aktører, der gør det muligt.

Efter planen går gymnasieeleverne i gang med forløbet i uge 9, hvorefter tre klasser går videre til en konkurrence. Konkurrencen afvikles sideløbende med Et Sundere Syddanmark, og forskergruppen fremlægger efterfølgende deres anbefalinger til maj.