Skip to main content
Konference

LabSTEM-konferencen i Odense den 27. oktober 2022

Konferencen startede med fællessang og sluttede i gastronomiens tegn. Og hvad har det så med STEM at gøre? En hel masse, fandt deltagerne ud af.

Af Lisbet Foged, , 07-11-2022

Pædagoger, lærere, læreruddannere, projektmedarbejdere og konsulenter blev budt velkommen på UCL i Odense af projektleder Dorte Moeskær Larsen og projektchef Connie Svabo. Men deltagerne havde knapt sat sig, før de skulle op at stå igen for at synge ”Noget om Kraft” med tekst af Halfdan Rasmussen. Sangen handler om den kraft, der binder alting sammen og udtrykker idéen om, at der findes en sjæl i alt levende; dét som fysikeren H.C. Ørsted kaldte ”Aanden i Naturen”.

Efter sangen fortalte Dorte Moeskær Larsen og Connie Svabo om det arbejde, der har fundet sted i laboratorierne i Region Syddanmark i de forløbne år og om resultaterne, hvoraf nogle snart bliver synliggjort i form af en serie af hæfter med aktiviteter og forløb på alle trin i udviklingskæden fra dagtilbud til ungdomsuddannelser. En bog om STEM-didaktik er også på vej. Desuden præsenterede de den gode nyhed, at projektet har fået en ny bevilling, så det kan fortsætte i LabSTEM+. Der er også aktiviteter i LabSTEM Nord og snart også i LabSTEM Øst, som er under udvikling.

Connie præsenterede fem STEM-principper, som blev en rød tråd gennem dagen, fortolket på hvert udviklingstrin.

Hent oplæg her

De fem STEM-principper

Princip 1

STEM-aktiviteter skal være en væsentlig bidragsyder til udvikling af almendannelse

 

Princip 2

STEM-aktiviteter skal sætte deltageren i centrum

 

Princip 3

STEM-aktiviteter skal handle om omverdenen

 

Princip 4

STEM-aktiviteter skal understøtte den læring, der arbejdes med på det pågældende trin

 

Princip 5

STEM-aktiviteter skal integrere to eller flere af disciplinerne i STEM på en meningsfuld måde

Dagen forløb i en vekselvirkning mellem oplæg og workshops.

 

STEM-aktiviteter i dagtilbud

Stine Mariegaard fortalte om STEM-aktiviteter i dagtilbud, og hun fremhævede børns medførte nysgerrighed og dagtilbudslovens krav om at arbejde med almendannelse som argumenter for at tænke de fem STEM-principper ind i børnenes hverdag i institutionen.

 

Stine præsenterede også forskellige forholdemåder, det pædagogiske personale kan indtage i deres tilgang til STEM-aktiviteterne, og hvad de hver især kan bidrage med.

Stine Mariegaard leger sæl i sanseunivers

Foto: Robert Wengler
Her er det Stine selv, der er improvisator - en af de science forholdemåder, hun præsenterede på konferencen. Billedet er fra LabSTEMs Det Gådefulde Sanseunivers

Stine konkluderede, at der er gode grunde til at implementere STEM i dagtilbud, og hun anbefaler, at man i det pædagogiske arbejde tager afsæt i de 5 STEM-principper og tager stilling til, hvilken pædagogisk science-forholdemåde, der egner sig i forskellige sammenhænge. Du finder hendes præsentation her.

”Hvis vi skal løse klima- og miljøkatastroferne, skal vi bruge unge, som kan tænke tværfagligt, og som kan tænke STEM-fagligt – for at skabe en mere bæredygtig verden”

Maiken Svendsen og Katrine Bergkvist

Formiddagens workshops

Workshop 1: Hvordan inddrager vi forældrene i STEM-aktiviteterne i dagtilbud?

… hvor Birgitte Lund Jensen, lektor på UC Syd, præsenterede praktiske STEM-aktiviteter med særligt fokus på matematisk opmærksomhed og på mulighederne for at inddrage forældrene.

 

Workshop 3: Naturskole - "Alene i vildmarken" - Skolernes Grejbank i Tarup-Davinde

…. hvor Isabel Margrethe Ebbesen, naturvejleder i Tarup-Davinde I/S og Anne Jørgensen, lærer på Ferritslev Friskole, fortalte om, hvordan 20 skoler/institutioner samarbejder med Naturskolen om en fælles grejbank.

De har skabt tre forskellige STEM-undervisningsforløb - med vægt på matematik - som alle tager udgangspunkt i de muligheder og rammer, der er ved Grejbanken. 

Overskriften ”Alene i vildmarken” refererer til en fælles indledende fortælling om, at man er strandet i naturen (Grejbanken) og skal løse forskellige problemstillinger for at overleve bedst muligt.

De 3 forløb:

•   ”Et sted at bo” (4.-6. klasse) – Geometri

•   ”Vegetationen i området” (7.-9. klasse) – Statistik og arealberegninger

•   ”Kaste-maskinen” (8.-9.-10. klasse) - Andengradsfunktioner/parabler

Der bygges katapulter

I workshoppen blev der med stor koncentration og entusiasme konstrueret, bygget og afprøvet katapulter og Raunkjær cirkler.

Workshop 4: Tre STEM-forløb for gymnasielever

… hvor Annemette Vestergaard Witt, Birgitte Jastrup og Richard Cleyton, lærere på Ribe Katedralskole, og Kaj Nedergaard Jepsen, lektor UC Syd præsenterede tre eksempler på gennemførte STEM-aktiviteter fra de gymnasiale uddannelser og i forbindelse men brobygning fra folkeskole til de gymnasiale uddannelser, og fortalte om de muligheder, STEM giver eleverne for at blive mere engagerede i opgaverne.

Forløbet ”Ulve i Danmark” handler om at modellere populationsstørrelse over tid.

I forløbet ”Sports-science” arbejder eleverne med at bruge statistik til at vise en ændring i deres atletikpræstationer. 

Forløbet Hydrophonics handler om at dyrke planter i systemer uden jord

Hvorfor og hvordan udvikler vi STEM-forløb for børn og unge?

Maiken Svendsen og Katrine Bergkvist fulgte op med et oplæg om unges STEM-kompetencer, og startede med spørgsmålet: Hvorfor snakker vi overhovedet om STEM-kompetencer?

Svaret kom i form af billeder af klima- og miljøkatastrofer. Plastic, oversvømmelser, tørke, manglende ligestilling; kriser. Og de supplerede med ordene: ”Hvis vi skal løse de problemstillinger, skal vi bruge unge, som kan tænke tværfagligt, og som kan tænke STEM-fagligt – for at skabe en mere bæredygtig verden”.

 

De præsenterede herefter et rammeværktøj, som kan anvendes til udvikling af STEM-forløb, og herefter bevægede de sig over i, hvordan man kan måle og evaluere på STEM-kompetencer. Afsættet tog de i en undersøgelse, de har lavet om gymnasieelevers scientific literacy. I undersøgelsen udviklede de to et redskab til at evaluere på kompetencer, og der kom denne rapport ud af deres undersøgelse. Næste skridt bliver at forske i, hvordan vi evaluerer på tværfaglige kompetencer i en ét-faglig uddannelsespraksis. Du finder Maiken og Katrines oplæg her.

 

Efter en god frokost i UCLs kantine gik vi direkte i fire forskellige workshops

 

workshop 5: Matematik og programmering ved anvendelse af kollaborative robotter

…. hvor Brian Østergaard, projektleder på Svendborg Erhvervsskole, og Morten Christensen, lektor i naturfag ved læreruddannelsen, delte erfaringer fra et fagligt og pædagogisk samarbejde mellem LabSTEM og MakerLab på Svendborg Erhvervsskole.

Workshoppen bød på hands-on anvendelse af kollaborative robotter, hvor deltagerne kunne prøve kræfter med den aktivitet, eleverne bliver præsenteret for.

kollaborativ robot

Foto: Amalie Thorup Eich-Høy

Workshop 6: STEM i indskolingen i samarbejde med børnehavens ældste børn.

…. hvor Nina Bøg Trædholm, Fredericia, fortalte om det umiddelbart overvældende og uoverskuelige; men samtidig sjove, i at planlægge og gennemføre et forløb i en 1. klasse, hvor børnene er med hele vejen.

Nina havde to konkrete eksempler med:

   Design dit eget kattelegetøj

   Byg en sorteringsmaskine, som kan sortere frø

 

Derefter gik deltagerne i workshoppen på opdagelse i, hvilke andre forløb man kan lave.

Workshop 7: Modellering i STEM i grundskolen

…. Hvor Claus Auning, ph.d., postdoc, SDU og lektor, UC Syd, kom med nogle bud på, hvordan du kan bruge undersøgelsesbaseret modellering i matematik- og naturfagsundervisning ved at lade eleverne arbejde med komplekse fænomener gennem naturvidenskabelige og matematiske modelleringsprocesser.

Claus Auning forklarer om modellering på LabSTEM-konferencen oktober 2022

Foto: Amalie Thorup Eich-Høy

Workshop 8: Guide til at lave et STEM-forløb i ungdomsuddannelserne

… hvor Maiken Westen Holm Svendsen og Katrine Bergkvist Borch uddybede præsentationen af STEM-rammeværktøjet fra deres oplæg tidligere på dagen. Deltagerne blev guidet gennem udviklingen af STEM-undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne, og de forklarede, hvordan værktøjet sikrer, at du som underviser får overvejet de fem STEM-principper på en konstruktiv måde, der sikrer en effektiv, motiverende og faglig STEM-undervisning.

 

Hvad har mad med STEM at gøre?

Morten Christensen, ph.d., lektor på UCL rundede dagens program af med et oplæg om ’STEM med mad og gastrofysik’. Han tog udgangspunkt i erfaringer fra projektet Smag for Livet og fortalte om, hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med at gøre gastronomi og kogekunst til genstand for STEM-faglige undersøgelser. Morten underviser til daglig lærerstuderende og erhvervsskolelærere i et GastroLab, hvor principper for naturfaglige undersøgelser bliver implementeret i både gastronomuddannelsen og brugt som motivation for undersøgelser i grundskolen, især fysik/kemi og madkundskab. Du finder Mortens oplæg her.

Materialer fra workshops

Mød projektchefen

Connie Svabo, projektchef for LabSTEM, er professor i STEM-uddannelse og videnskabskommunikation. Hun er desuden leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) på Institut for Matematik og Datalogi (IMADA), hvor LSUL - og dermed LabSTEM har sekretariat.

Kontakt

Mød projektlederen

Dorte Moeskær Larsen, ph.d., er leder af LabSTEM-projektet. Dorte er postdoc på FNUG og lektor på UCL.

Kontakt

Mød forskeren

Stine Mariegaard, ph.d., postdoc på LSUL og adjunkt på pædagoguddannelsen på UCL. Stine forsker bl.a. i at formidle gennem sanserne og arbejder med science i børnehøjde.

kontakt

Mød forskeren

Katrine Bergkvist, videnskabelig assistent på FNUG (Forskningscenter for Naturvidenskabelige Uddannelse og Formidling). Hun forsker blandt andet i science literacy blandt gymnasieelever.

Kontakt

Mød forskeren

Maiken Svendsen er videnskabelig assistent på FNUG (Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling). Hun forsker blandt andet i science literacy blandt gymnasieelever.

Kontakt

Mød forskeren

Morten Christensen, ph.d., lektor på UCL og en af LSUL. Morten er lektor på UCL, hvor han underviser lærerstuderende og erhvervsskolelærere i et GastroLab, hvor principper for naturfaglige undersøgelser bliver implementeret i både gastronomuddannelsen og brugt som motivation for undersøgelser i grundskolen, især fysik/kemi og madkundskab.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 07.11.2022