Skip to main content
IRS - Sygehus Sønderjylland

Forskningsområder

Profil

IRS Sygehus Sønderjylland er en del af Syddansk Universitetshospital med strategisk fokus på at forskningen skal støtte op om sygehusets kerneopgave: Udredning og behandling af de almindelige folkesygdomme. Derfor skal forskningen være patientnær, implementerbar og med høj videnskabelig kvalitet.

Der er særligt fokus, viden og erfaring med forskning i ældre multisyge patienter i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (hele patientforløb) i tæt og struktureret samarbejde med almen praksis og 4 omkringliggende kommuner. Viden bygger på evidens fra forskningsprojekter, der udspringer af mangeårigt samarbejde tværfagligt og tværsektorielt indenfor afdelingerne med forskningsaktivitet og til de eksterne parter. Forskningsprojekterne har desuden en stor andel af patient/borgerinddragelse. 

IRS Sygehus Sønderjylland udmærker sig ved at have etableret en Klinisk forskningsafdeling, som er en central forskerstøtteenhed, der systematisk og professionelt understøtter sygehusets forskere og kommende forskere med alt fra idé til publikation. Desuden har det høj prioritet, at strategier, mål og forventninger er synlige og meningsskabende for alle medarbejdere på sygehuset, hvormed en nærhed og stolthed til forskningen og dets resultater gør sig gældende.

Øvrigt

Den forskning, som Sygehus Sønderjylland gennemfører, tager udgangspunkt i den regionale Strategi for Sundhedsforskning og i Sygehus Sønderjyllands forskningsstrategi 2020-2024.

Primære omdrejningspunkter er de tre hovedtemaer:

  • Forskning for patienten
  • Forskning for klinikken og
  • Forskning for udvikling af det syddanske sundhedsvæsen

Forskningen gennemføres med blik på Sygehus Sønderjyllands overordnede strategi, herunder blandt andet sammenhængende og sikre patientforløb.

Endvidere er der fem særligt prioriterede strategiske forskningsområder, som Sygehus Sønderjylland understøtter, nemlig:

  • Folkesygdomme
  • Psykisk sygdom og sårbarhed
  • Personlig medicin
  • Det præhospitale område og
  • Effektivitet i forskning

Forskningen er samlet i Lærings- og Forskningshuset i Aabenraa, som danner rammen om god forskning med et studiemiljø og hjælpemidler, der står til rådighed i form af biblioteksservice, statistiker, forskerservice i bred forstand, herunder rådgivning omkring økonomi og tilrettelæggelse af studiet samt skabelse af kontakt til kvalificeret forskningsfaglig vejledning.

Oversigt over vores publikationer

Forskningsområder IRS Sygehus Sønderjylland

Sidst opdateret: 27.07.2024