Ny indgang til sundhedsdata
OPEN er med i et stort offentligt samarbejde, der er i gang med at etablere en digital platform, som skal gøre det let og hurtigt at få adgang til sundhedsdata og dermed føre til mere og bedre forskning.
Du vil på platformen med tiden kunne få overblik over tilgængelige sundhedsdata i Danmark, og den samlede ansøgningsproces; Fra idé til ansøgning. Du kan også finde information om ansøgningskrav og myndighedsgodkendelse samt hjælp til din ansøgningsproces. Alt sammen en hjælp til at gøre det lettere og mere gennemskueligt for dig som forsker at søge sundhedsdata.
Den første indledende version af den digitale platform ”Én Indgang til Sundhedsdata” er netop blevet lanceret. Hjemmesiden vil i de kommende år løbende blive udvidet og opdateret. Du finder siden her
Vil du vide mere om arbejdet med den digitale platform, kan du kontakte it-projektleder Eva Sandberg på eva.sandberg@rsyd.dk