Ansøg om støtte til biobank
OPEN støtte til oprettelse af forskningsbiobank – Ansøgninger modtages senest 1. september 2013
Med baggrund i OUHs forskningsstrategi og OPENs rolle som facilitator for den kliniske forskning på OUH og Klinisk Institut, åbner OPEN hermed op for ansøgninger om økonomisk støtte til laboratorieudgifter ved oprettelse af forskningsbiobanker. OPEN kan ansøges om 50 % af udgiften, dog maksimalt DKK 100.000.
Ansøgningerne vurderes ud fra følgende kriterier
- Biobanken indeholder/vil indeholde biologisk materiale, som ikke analyseres i nuværende forskningsprojekt
- Biobanken har potentiale, som beriget kohorte med nye samarbejdspartnere
- Biobanken er/bliver en OPEN biobank
Ansøgning skal indeholde
- Mail med emnet: OPEN støtte til oprettelse af forskningsbiobank
- OPEN ansøgningsskema
- Projektbeskrivelse/protokol
- Budget med information om øvrige fondsansøgninger/bevillinger
- Ansøgers CV
- Publikationsoplysninger
- Relevante anmeldelser/tilladelser fra Etisk Komité og Datatilsynet, hvis disse allerede forefindes
- Kontrakt med KBF, hvis denne allerede forefindes
Ansøgning fra allerede eksisterende OPEN projekt skal indeholde
- Mail med emnet: OPEN støtte til oprettelse af forskningsbiobank OP_XX (OP_XX numret findes på den underskrevne licensaftale)
- Opdateret budget med information om øvrige fondsansøgninger/bevillinger
- Opdateret projektbeskrivelse/protokol, hvis denne har ændret sig
- Nye anmeldelser/tilladelser fra Etisk Komité og Datatilsynet, hvis der er søgt om fx forlængelse eller lavet tillæg til de oprindelige
Ansøgningen sendes pr. mail til open@rsyd.dk senest d. 1. september 2013
Læs mere om OPENs faciliteter her