At lægge puslespil med landsbymotiver

Det blev i 2019 lovbestemt, at kommunerne skal lave strategisk landsbyplanlægning som en del af deres kommuneplanlægning. Det er en opfølgning på Udvalget for Levedygtige Landsbyers anbefalinger til Regeringen, som kom i 2018. Under Coronapandemien er det altså ikke kun i private hjem over hele landet, at der er blevet lagt puslespil. Kommunerne har også i overført betydning skullet lægge et puslespil for, hvordan de vil udmønte det nye lovkrav om strategisk landsbyplanlægning. 

Kravet om strategisk landsbyplanlægning er vedtaget for at sikre en overordnet og sammenhængende stillingtagen til mulighederne for udvikling af en kommunes landsbyer. Kommunerne skal understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer, og de skal angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Center for Landdistriktsforskning har gennemført en interviewbaseret kortlægning af implementeringen af lovkravet i de omkring 40 land- og yderkommuner. Kortlægningen viser tre måder, kommunerne indledende har valgt at tilgå strategisk landsbyplanlægning.

I nogle kommuner har man siden strukturreformen i 2007 arbejdet tæt og struktureret sammen med landsbyerne. Her har man god føling med lokalsamfundene og forsøger at bygge bro til landsbyernes initiativer i sin planlægning. Det kan fx være udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner om det enkelte lokalsamfund, som det, der binder en kommunal landdistriktsstrategi/-politik og landsbyudvikling sammen. Man har i disse kommuner billedligt talt lagt de fleste brikker i det strategiske landsbyplanlægningspuslespil i forvejen.

I andre kommuner går man ud fra, at man har alle puslespilsbrikkerne i forvejen. Det handler for at leve op til kravet om strategisk landsbyplanlægning bare om at få dem sat sammen på en ny måde. Den strategiske landsbyplanlægning sættes her i spil via analyser lavet i forbindelse med andre indsatser, fx kulturhistoriske miljøer, grønt Danmarkskort, omdannelseslandsbyer, områdefornyelse, landsbyklyngeindsatser, bosætningsanalyser osv.

I igen andre kommuner er situationen, at man på tidspunktet for interviewene endnu ikke var påbegyndt opgaven og først skulle til at finde brikkerne, hvoraf nogle måske var blevet væk. Det skyldes, at man enten ikke har tradition for at tilgå sine lokalsamfund eller ikke har mange ressourcer at kaste ind i denne del af kommuneplanarbejdet.

Planlægning er selvfølgelig andet end streger på et kort eller brikker i et puslespil. Det er folks hverdagsliv og lokalområders attraktivitet og udviklingsmuligheder, som der slås streger for. Derfor kan der være noget at hente i at gennemføre kreative og borgerinddragende stedsanalyser, der kan afdække landsbyernes potentialer inden for bosætning, turisme, kultur, klima, natur, erhverv osv. Fokus er i kreative stedsanalyser på at se nye muligheder og ikke udelukkende følge allerede udlagte spor eller udviklingstendenser. 

Kortlægningen viste, at mange kommuner har en tilgang, der handler om at hjælpe de landsbyer, der kan og vil. Fra et strategisk synspunkt kan denne form for differentiering indeholde problematiske elementer. Det kan let ende i, at kommunen ikke tager samlet og aktiv stilling til, hvad man vil med kommunens landsbyer, særligt med de byer, som har et mere stille civilsamfund. I tråd med dette risikerer de stille landsbyers kvaliteter og udfordringer at blive overset, da byens udviklingspotentiale først vurderes efter, at borgerne viser initiativ. 

Spørgsmålet er, om det ikke er intentionen i loven, at man i højere grad prøver at tilgå de landsbysamfund, som man ellers ikke hører så meget til inde på kommunen, og som aldrig rigtig er kommet i gang med at organisere sig, lave udviklingsprojekter, søge kommunens puljer osv. Her kan der bygges på teorier om institutionel kapacitet forstået som handlekraft og løfteevne, der handler om, at man for at skabe udvikling skal arbejde med at få aktiveret den lokale viden, de sociale relationer og evnen til at gribe politisk opmærksomhed. 

Indførelsen af den strategiske landsbyplanlægning er en anledning til, at man i både landsbyer og kommuner løfter blikket og bliver skarpere på hvilke motiver, man ønsker, skal præge det strategiske landsbyplanlægningspuslespil i årene fremover. De kommunale aktører er nu forpligtede til dette. Det er lokalsamfundene som sådan ikke – men mange er i gang.