Ny erhvervs-ph.d. i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut
Institut for sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut modtaget støtte til en ny erhvervs-ph.d.
Christian Gjersing Nielsen er blevet bevilliget en erhvervs-ph.d. finansieret af Innovationsfonden.
Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi og Idrættens Analyseinstitut (IDAN), hvor Christian har arbejdet, siden han færdiggjorde sin kandidatuddannelse i Sports and Event Management hos Syddansk Universitet Esbjerg,
Med fokus på danske forhold har ph.d.-projektet til formål at skabe indsigt i professionelle sportsklubbers og idrætsbegivenheders velfærdsøkonomiske effekter. Resultaterne af projektet kan benyttes af danske kommuner i prioriteringen af offentlige midler.
Vi byder hjerteligt velkommen (tilbage) til Christian.