Skolelukninger på landet

Debatten om skolelukninger har fyldt meget i medierne. Ofte har lokale beboere reageret meget følelsesmæssigt, når deres skole er blevet lukket. Skolelukninger har blandt lokale beboere ofte udløst en frygt for, at deres lokalsamfund kommer ind i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, døende foreningsliv, tab af lokal identitet og social sammenhængskraft.

De fleste undersøgelser peger på, at der er stordriftsfordele ved at nedlægge små skoler og muligvis også øget kvalitet i undervisningen, omend der hersker uenighed på dette område. Dog er der også undersøgelser, der stiller spørgsmålstegn ved stordriftsgevinsterne set i forhold til de omkostninger, de enkelte lokalsamfund oplever. Trivselsundersøgelsen 2015 viser desuden, at de mindste skoler under 200 elever scorer markant højere end de større skoler inden for ”faglig trivsel”, ”ro og orden”, ”medbestemmelse” og ”fysiske rammer”.

Det er primært folkeskoler på landet, der er blevet lukket. Her er Tønder Kommune en ganske typisk yderkommune, hvor man i 2011 lukkede 8 af kommunens 19 skoler, nemlig skolerne i Abild, Ballum, Bedsted, Døstrup, Jejsing, Nørre Løgum, Visby og Vodder. På den baggrund har denne undersøgelse til hensigt først kvantitativt at beskrive de demografiske konsekvenser af de 8 folkeskolelukninger. Dernæst bruges interviewdata fra interviews med 3 kommunale aktører samt 8 lokale beboere til at belyse konsekvenserne af lukningerne af 4 af de 8 folkeskoler i 2011 samt lukningen af Brøns-Rejsby Friskole i 2015.

To statistiske test blev foretaget med det formål at vurdere, hvordan skolelukningerne i 2011 har påvirket befolkningsudviklingen i de 8 sogne fra planen om en Helhedsløsning blev offentliggjort i 2010 og frem til 2015. Den første test beregnede anormale befolkningsudviklinger. Den viste, at 6 ud af 7 sogne har haft en øget befolkningstilbagegang som følge af skolelukningerne gennem 2010-2015. Den anden test brugte den såkaldte forskel-i-forskel metode. Den viste, at skolelukningerne har forværret befolkningsudviklingen i de 8 berørte sogne. Konklusionen er dermed, at skolelukningerne overordnet set har haft en negativ betydning for den befolkningsmæssige udvikling i de 8 berørte sogne.

Hvad angår forløbet op til skolelukningerne, var der blandt de lokale beboere en generel accept af, og forståelse for, skolelukninger. Der var imidlertid blandt interviewpersonenerne en følelse af, at der havde været tale om en ”skueproces”, hvor kommunen ikke havde lyttet til beboerne. Tilliden til kommunen blev i et vist omfang genoprettet af et såkaldt Rejsehold, der i tæt samarbejde med de lokale var i stand til at finde frem til nogle konstruktive løsninger.  Af negative konsekvenser nævnes øget fraflytning, faldende huspriser, problemer med at optage lån for potentielle huskøbere, og at det generelt er blevet sværere at tiltrække børnefamilier. I alle lokalsamfund er der sket en fragmentering. Hvor de fleste børn tidligere tilbragte dagtimerne sammen, er de nu blevet spredte ud på flere skoler og kender måske endda ikke hinanden. Flere steder er der blevet færre foreningsaktiviteter. Den sociale sammenhængskraft er også blevet mindre af, at man har mistet det vigtigste mødested. Hvad angår positive konsekvenser nævnes de nye ungdomsklubber. Det er dog i landsbyen Bedsted, man tydeligst sporer positive konsekvenser af skolelukningen. Her er friskolen blevet et stort samlingssted og en ”fælles sag” at kæmpe for.

Læs rapporten, som er udarbejdet af professor Gunnar Lind Haase Sørensen og lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen.