Skip to main content
FLASH

FLASH

FLASH teamet på seminar i Jørgensø

I slutningen af maj måned var alle ansatte ved FLASH samlet på Nordfyn for at sætte fokus på arbejdstrivsel, tidsoptimering, teamwork og det sociale samvær.

Ved Center for Leverforskning er vi ambitiøse og arbejder altid målrettet for at gøre livet bedre for patienter med leversygdom. Det betyder samtidig, at vi løbende har mange forskningsprojekter i gang og at vi alle har en kalender fuld af mange spændende arbejdsopgaver. Men i en travl hverdag er det vigtigt også at dyrke kollegaskabet og have føling med, om man er glad for at gå på arbejde og trives. Derfor tog vi tre dage ud af kalenderen – lukkede centeret ned – og drog afsted til Jørgensø ved Nordfyns naturskønne kyst. Her fik vi bl.a. oplæg ved Nynne Lykke Christiansen omhandlende ”trivsel, arbejdsglæde og læringsmiljø” samt et oplæg ved Jørgen Ejler Pedersen omhandlende ”den gode balance i arbejdslivet”. Desuden var der lagt pauser ind i programmet, som bl.a. blev brugt på rundbold, gåture langs vandet samt grin og latter. Alt sammen for at optimere vores arbejdsmiljø og sammenhold, således at vi som et team fremadrettet fortsat kan yde vores bedste i kampen om at gøre hverdagen bedre for patienter med leversygdom.
Redaktionen afsluttet: 14.06.2022