Adfærdsforsker: Lyt til de mennesker, der bliver berørt af klimatiltag

En nylig undersøgelse har vist, at ca. tre ud af fire boligejere gerne vil ofre noget for at hjælpe klimaet og biodiversiteten.

Mere specifikt blev ca. 5.000 mennesker i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland spurgt, om de ville bakke op om bevarelsen af strandenge nær deres hjem på tre forskellige måder, der kunne gavne klimaet og biodiversiteten.

1. Lade strandengens tagrør vokse så højt, at udsigten fra deres hus ville blive blokeret og ejendomsværdien måske falde.  
2. Acceptere begrænsede muligheder for at færdes i området.
3. Stige en smule i skat for at betale for fjernelsen af gamle diger.  

De fleste ville gerne acceptere begrænsede muligheder for at færdes i området og høje tagrør, mens lidt færre var med på en skattestigning.  

Ca. tre fjerdedele var positive over alle tre forslag, hvilket altså efterlader ca. en fjerdedel, der – i hvert fald, når de blev spurgt i denne undersøgelse – ikke var villig til at ofre noget for at hjælpe klimaet og biodiversiteten.

Affaldssortering og vindmøller

Om denne undersøgelse er repræsentativ for danskernes villighed til at bakke op om klimatiltag, er uvist, men det er nok temmelig sandsynligt, at der aldrig kan opnås 100 pct. opbakning. Ingen politikere eller myndighed kan gennemføre klimatiltag, uden at nogen i samfundet er negative eller bekymrede.  

Det kan fx være sommerhusejeren, der ikke ønsker sin havudsigt forstyrret af en vindmøllepark. Eller lodsejeren, der er skeptisk over for at afgive sin jord til naturgenopretning eller en ny cykelsti. Eller beboere, der ikke kan finde plads til alle de forskellige skraldespande i køkkenet, som kommunen kræver.

- Borgere kan opleve at klimatiltag kan få negative personlige konsekvenser for dem. Det skal man ikke negligere, når man arbejder på at få gennemført klimatiltag. Man skal anerkende og adressere deres bekymringer.

Sådan lyder det fra Cecilie Thøgersen-Ntoumani, der er adfærdsforsker og professor på bl.a. Dansk Center for Motivation og Adfærdsvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

De samme mekanismer er på spil

Hun har især brugt sin ekspertise i adfærdsforskning til at forstå, hvad der motiverer eller hæmmer os i leve sundt, fx om vi er motiverede for at følge lægens anvisninger. Nu skal hun bruge sin ekspertise i det klimarelaterede EU-projekt ARCADIA, der skal finde gode naturbaserede løsninger på bedre vandmiljø og klimatilpasning.

Idéen med naturbaserede løsninger er at lade naturen hjælpe i kampen mod klimaforandringer og tab af biodiversitet – fx ved at anlægge strandenge ved oversvømmelsestruede kyster i stedet for at bygge diger.

- Grundlæggende tror jeg, at der kan være de samme mekanismer på spil, når vi føler os motiverede for at gøre noget godt for vores helbred og klimaet – og omvendt; det gælder også, når vi oplever barrierer, siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.

Lige nu har større betydning end fremtiden

Det betyder fx noget, at vi oplever en form for ejerskab, mener hun: At vi føler en medbestemmelse over, hvad der skal ske; at vi ved, hvordan vi kan gøre en forskel; at vi har den rette information til rådighed, og at vi føler os hørt og vores synspunkter anerkendt.

Der er indlysende globale gevinster ved at bakke op om klimatiltag, men ifølge Cecilie Thøgersen-Ntoumani kan de være så fjerne og ukonkrete, at de nogle gange kommer til at glide i baggrunden, når vi mennesker skal tage stilling til klimatiltag, som planlægges i vores nærhed.

- Så bliver vi måske mere optaget af, om de klimatiltag får nogle mere umiddelbare, negative, personlige konsekvenser for os lige her og nu – måske hverdagen bliver dyrere for os. Og så kan der komme modstand. Inden for forskningen taler man om present bias: At vi er mere tilbøjelige til at handle ud fra det, der påvirker os i øjeblikket end det, der kan påvirke os i fremtiden, siger adfærdsforskeren.

Myndigheder og beslutningstagere er ligesom skolelærere

Modstand kan være en stor udfordring for de forskellige aktører, der ønsker at opnå vores støtte til at gennemføre klimatiltag.

- Man kan kalde disse aktører for autoriteter. I denne henseende er lokalpolitikere og myndigheder at sammenligne med fx interesseorganisationer, skolelærere og læger. De ønsker en adfærdsændring hos os, så de får opbakning til at gennemføre de tiltag, de mener er de rigtige, mener Cecilie Thøgersen-Ntoumani.

Hvis man som autoritet vil skaffe sig opbakning, er det vigtigt at vide, hvad der motiverer mennesker til at bakke op, pointerer hun:

- Jo mere, man kan se fordelene ved at bakke op, jo mere tilbøjelig vil man være til det. Det gælder også for klimatiltag.

De positive konsekvenser

Det er altså ikke altid nok kun at argumentere for, at et klimatiltag hjælper klimaet og biodiversiteten.

- Der vil det være en god idé også at tale om, hvad den enkelte borger får ud af de klimatiltag, man ønsker at gennemføre. Det kan fx være, at de mindsker risikoen for oversvømmelsen af kælderen, eller at de sparer penge ved at skifte til offentlig transport. Jeg tror, der er mange, der ikke er klar over, at klimatiltag kan have direkte, positive konsekvenser for dem – og ikke kun for klimaet, naturen og dyrene, siger hun.

Inden for adfærdsvidenskaben kan man kalde dette for en såkaldt dual purpose strategi, og den kunne flere autoriteter med fordel benytte sig noget mere af, mener hun.

- Mig bekendt findes der ikke gode vejledninger til strategier, som kan bruges af beslutningstagere, organisationer osv. Det er noget af det, vi skal arbejde med.

Dialogmøder går ikke altid godt

At der er brug for sådanne guidelines, er Cecilie Thøgersen-Ntoumani ikke i tvivl om:

- Det er vigtigt at vide, hvad der motiverer mennesker, og hvilke incitamenter man kan bruge til at implementere indsatser, der gavner klimaet. Det er også vigtigt at lytte til de barrierer, der kan være. Man skal kommunikere med de involverede borgere og sammen finde en acceptabel løsning inden for det råderum, der er. Nogle gange ender det måske ikke, som autoriteten havde ønsket, men bliver et kompromis.

Det er ikke ualmindeligt, at autoriteter inviterer til dialog forud for implementering af klimatiltag. Det kan være en kommune, der inviterer til høring eller afholder borgermøder, fordi den ønsker et etablere et naturområde eller en solcellepark.

- Det går ikke altid godt. Det kan være, at de simpelthen ikke forstår eller anerkender de bekymringer, folk kan have. Her kan adfærdsvidenskaben hjælpe til at udvikle retningslinjer og interventionsprogrammer, der tilgodeser de bekymringer, borgerne har og samtidig er i overensstemmelse med klimadagsordenen, mener Cecilie Thøgersen-Ntoumani.