Sygdom, handicaps og skader giver barrierer for bevægelse i hverdagen
Personer med funktionsnedsættelser er ikke inaktive, men de oplever flere barrierer og vælger andre aktiviteter end andre. Særligt personer med psykiske lidelser eller kognitive udfordringer har svært ved at finde egnede muligheder for at være aktive, viser en ny analyse fra Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet.
Hele 41 pct. af alle unge og voksne, altså to ud af fem, angiver i undersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet, at de har en form for funktionsnedsættelse. Mest almindeligt er gigt, problemer med hjerte, blodtryk og kredsløb, astma, allergi og diabetes, men det kan også dreje sig om psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, handicaps, skader eller kognitive funktionsnedsættelser.
Hverdagsaktiviteter som at gå på trapper eller klare egenomsorg har hele 9 pct. af den voksne befolkning på +15 år vanskeligt ved at udføre. Altså knap hver tiende.
Alligevel er næsten ingen decideret inaktive i hverdagen, viser den nye analyse ’Bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse’ fra Danmark i Bevægelse.
De finder andre måder at bevæge sig på, og de er fx mere aktive end andre i mental træning, gymnastik, smidigheds- og stabilitetstræning, aktiviteter i vand og i udelivsaktiviteter. Desuden er en større andel aktive ved at gå eller løbe til og fra job eller uddannelse end blandt folk uden funktionsnedsættelser.
Men selv om personer med funktionsnedsættelser er fysisk aktive i flere forskellige sammenhænge, vurderer de deres fysiske og mentale helbred til at være markant dårligere end andre, og mellem 20 og 50 pct. føler sig i høj eller meget høj grad hæmmede i forhold til at være fysisk aktive i deres fritid. Tallet varierer med typen af funktionsnedsættelse, hvor personer med en psykisk lidelse og kognitivt funktionsnedsættelse oplever sig som mest hæmmede.
Gedigent datamateriale
Analysen bygger på den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse, som CISC står bag; Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitets Institut for idræt og Biomekanik. Målingen blev besvaret af 163.000 unge og voksne på +15 år i efteråret 2020. Den er støttet af Nordea-fonden.
Lektor Karsten Elmose-Østerlund står bag den nye analyse. Han siger:
”Datamaterialet giver mulighed for, at bl.a. patientorganisationer kan gå helt tæt på de enkelte typer af funktionsnedsættelser og blive klogere på netop deres målgruppes bevægelsesvaner, ikke bare i fritiden, men også på arbejde, som transport og i hjemmet. Vi har også spurgt til barrierer og motivation for bevægelse, så her er virkelig noget at fordybe sig i.”
Undersøgelsen fortæller om bredden og hyppigheden af bevægelse i hverdagen, men den siger ikke noget om intensiteten. Den fortæller altså ikke, om personerne bevæger sig ’nok’.
Har tid og lyst, men mangler det rette tilbud
For de fleste af os spiller hverdagsbarrierer som mangel på tid, lyst og prioriteringen af familie og arbejde ind på, at vi ikke bevæger os mere, end vi gør.
Men hos personer med funktionsnedsættelser ser det anderledes ud. Her angiver mange deres funktionsnedsættelse som en barriere, samt at de er i dårlig form, er skadede, er bekymrede for at blive skadet eller at de mangler de nødvendige færdigheder eller det rette udstyr for at kunne deltage.
”Generelt er det kun en lille andel, der angiver, at de ikke er interesserede i at være mere fysisk aktive, og kun få ser tid eller prioriteringen af familie eller arbejde som en barriere. Derimod ser der ud til at være en efterspørgsel efter et større udbud af aktiviteter, eller at de eksisterende aktiviteter tilpasses, så de også er relevante for personer med en funktionsnedsættelse,” siger Karsten Elmose-Østerlund.
”En ret stor del er bange for, at de ikke passer ind. Vi kan også se, at færre dyrker aktiviteter i foreninger eller klubber, i kommercielle centre eller på egen hånd, som ellers er de tre gængse organisationsformer for folk uden funktionsnedsættelser. Til gengæld er de mere aktive i aftenskoler, på arbejdspladsen og i andre sammenhænge,” fortæller han.
Kognitivt og psykisk udfordrede er dobbelt ramt
To grupper stikker ud med mere udbredte barrierer end andre: Personer med psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse og personer med kognitiv funktionsnedsættelse.
”De føler sig oftere udkørte og trætte, og der er flere, der føler sig pinligt berørt over at være fysisk aktive og ikke kan lide at være varme og svedige. Langt flere mangler én at være fysisk aktiv sammen med, og de har i højere grad ikke kunnet finde en aktivitet, der passer til dem,” siger Karsten Elmose-Østerlund.
Personer med kognitiv funktionsnedsættelse skiller sig markant ud ved at være relativt mindre aktive sammen med ægtefælle eller partner, børn, venner eller alene. I stedet er de oftere aktive sammen med anden familie, kolleger og ’andre personer’.
På ét felt er gruppen med kognitiv funktionsnedsættelse dog mere aktive end andre: Hele 13 pct. løber til og fra job eller uddannelse mindst én dag om ugen. Blandt personer uden funktionsnedsættelse er det tilsvarende tal 4 pct.
Jo mere hæmmet, jo mere fysisk hårdt arbejde
Et andet interessant resultat fra analysen er, at personer, der på grund af deres funktionsnedsættelse har svært ved at udføre hverdagsaktiviteter, typisk har et job med flere hårde fysiske opgaver end andre. Eller måske oplever de visse opgaver som mere anstrengende, end andre gør.
”Undersøgelsen peger ikke på, hvad der kom først; jobbet eller funktionsnedsættelsen. Men her kan være tale om nedslidte, der er i et fysisk anstrengende job og måske har fået en skade, der gør, at de har svært ved at klare hverdagsaktiviteter som at se, høre, klare trappetrin og koncentrere sig,” siger Karsten Elmose-Østerlund.
Generelt er den gruppe, der har svært ved at klare hverdagsaktiviteter, heller ikke fysisk aktive i så mange forskellige aktiviteter i fritiden som andre.
Analysen af bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse kan læses i sin helhed på www.danmarkibevægelse.dk, hvor der også ligger en tabelrapport med resultaterne.
Download PDF: Rapport ´Bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse´
Download PDF: Tabelrapport om bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse
Funktionsnedsættelse hos to ud af fem
- 41 pct. af unge og voksne danskere på over 15 år angiver, at de har mindst én funktionsnedsættelse:
- Kronisk sygdom, fx astma, diabetes, sklerose, hjertekarsygdomme og kræft: 19,2 pct.
- Andet længerevarende helbredsproblem eller handicap: 12,6 pct.
- Psykisk lidelse/adfærdsforstyrrelse, fx angst, autisme, ADHD, depression: 8,0 pct.
- Fysisk funktionsnedsættelse/handicap, fx gigtlidelse, lammelse og amputation: 7,0 pct.
- Hørehandicap (trods høreapparat, Cochlear Implant): 2,9 pct.
- Synshandicap (trods briller/kontaktlinser): 2,5 pct.
- Kognitiv funktionsnedsættelse, fx udviklingshæmning: 0,5 pct.
Yderligere information:
Lektor Karsten Elmose-Østerlund, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Tlf. 6550 4859, email: kosterlund@health.sdu.dk