Skip to main content
Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment (CUHRE)

Læsekreds om økotænkning

Læsekreds om økotænkning. Sæson 1: omkring bogen Eric Nelson’s Heidegger and Dao: Things, Nothingness, Freedom (Bloomsbury, 2024)

I forbindelse med et 3-dages forskningsseminar omkring Øko-dannelse og øko-eksistentiel sundhed (’væredygtighed’) set i lyset af forskning inden for både Environmental Humanities, Environmental Ethics og Health Humanities, som skulle være afholdt i starten af september 2024, havde CUHRE Center for Økodannelse ved SDU og forskningsgruppen Tid, Eksistens og Naturforbundethed (TEN) ved AAU samarbejdet om at få den verdenskendte økofænomenolog, professor i filosofi Eric S. Nelson, fra Hong Kong University of Science and Tecnologytil at komme og være keynote på de tre dage samt med deltagelse af andre forskere også.

Nelson arbejder med en særlig værensorienteret tilgang til miljøfilosofi, økofænomenologi og miljøetik generelt. Han trækker særligt på den sene Heidegger’s værens- og natursyn samt på nydaoistiske tolkninger af naturbegrebet, og hvordan man kan skabe praksis for at værne om og en ”nourishing life” gennem en sådan værens-orienteret øko-tænkning. Heidegger var i hans senfilosofi inspireret af daoismen, og Nelson har også stor indsigt i, hvordan dialogfilosoffen Martin Buber også var under stor indflydelse fra daoismen, og viser også hvordan Heidegger og Buber ser forskelligt på Naturen/Physis/Dao/Væren.

Særligt hans bøger Daoism and Environmental Philosophy: Nourishing Life (Routledge, 2021) og Heidegger and Dao: Things, Nothingness, Freedom (Bloomsbury, 2024) er af aktuel interesse for TEN og Center for Økodannelse.

Forskningsseminaret i september 2024 blev aflyst pga., at Nelson blev syg. Han vil komme igen, men endnu vides det ikke hvornår, men vi forventer i løbet af foråret 2025.

I mellemtiden vil vi forberede os grundigt. Derfor denne læsekreds.

 

Formatet er, at vi mødes ca. 1-2 gange om måneden af en times varighed online, hvor vi har læst ét kapitel fra bogen Heidegger and Dao.

Det vil være eftermiddage fra 16-17:00.

Vi forventer, at de som deltager har grundigt læst det pågældende kapitel. Det er en forudsætning.

For hver gang vil der være én i gruppen, som påtager sig at give et fagligt overblik over og nogle væsentlige nedslag i det pågældende kapitel (max 15 min).

Dernæst er der fri runde og åben dialog omkring kapitlet.

 

12 december kl 16:-17:00.

15 januar samme tid

6. februar samme tid

4. marts samme tid

26. marts samme tid og

24. april samme tid.

 

Første gang vi mødes i december skal alle i gruppen have læst Intro-kapitlet og 1. kapitel i Heidegger and Dao: Things, Nothingness, Freedom. Michael vil starte med et fagligt oplæg, der trækker tråde til den anden bog af Nelson nævnt ovenfor.

Igangsætterne af denne studiekreds er:
TEN: Kontakt professor Finn Thorbjørn Hansen: finnth@ikp.aau.dk, se også: https://vbn.aau.dk/da/organisations/tid-eksistens-og-naturforbundethed

CUHRE Center for Økodannelse: Kontakt centerleder og lektor Michael Paulsen: mpaulsen@sdu.dk, se også: https://www.sdu.dk/da/forskning/cuhre

Sidst opdateret: 05.11.2024