Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Frivilligt arbejde i Vordingborg Kommune

Notat udarbejdet af Bjarne Ibsen

Dette notat er er en analyse af det frivillige arbejde i Vordingborg Kommune baseret på to spørgeskemaundersøgelser, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennemført i Vordingborg Kommune i februar og marts måned 2019.

Den første undersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse af alle foreninger i Vordingborg Kommune. Den anden undersøgelse er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af voksne borgere i Vordingborg Kommune, der både omfatter spørgsmål om borgernes medlemskab af foreninger samt deltagelse i frivilligt arbejde og spørgsmål om borgernes deltagelse i kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter samt deres vurdering af kommunen.

Analysen viser bl.a., at

  • Deltagelsen i frivilligt arbejde er på et lidt højere niveau i Vordingborg Kommune end i de landsdækkende undersøgelser og i andre sjællandske kommuner.
  • De tre motiver/bevæggrunde, som borgerne tillægger størst værdi for at udføre frivilligt arbejde, er: 1) at du som frivillig kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet, 2) at du som frivillig deltager i et socialt fællesskab, som du værdsætter, 3) at du som frivillig kan gøre noget konkret på områder, som optager dig.
  • Halvdelen (48 pct.) af dem, som ikke arbejder frivilligt, svarer, at det skyldes, at de ikke har tid eller hellere vil bruge tiden på noget andet. Den næstmest udbredte grund til ikke at arbejde frivilligt er, at det ikke interesserer vedkommende (27 pct.).

Analyserne vil indgå i den samlede rapport fra undersøgelsen, der offentliggøres efter sommerferien.

Notatet består af fire afsnit.

  1. I det første afsnit analyseres det frivillige arbejde i foreningerne i Vordingborg Kommune.
  2. I det andet afsnit analyseres foreningernes samarbejde med kommunale institutioner og afdelinger.
  3. Tredje afsnit er en analyse af borgernes svar på spørgsmål om deres medlemskab af foreninger.
  4. I det sidste afsnit analyseres borgernes svar på en række spørgsmål om deres deltagelse frivilligt arbejde, hvorfor de gør det, mv.

 
Bjarne Ibsen. Frivilligt arbejde i Vordingborg Kommune. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2019. 
Movements, 2019:8 (pdf)

Foto: Colourbox


Frivilligt arbejde i Vordingborg Kommune

Notat udarbejdet af Bjarne Ibsen

Download publikation

Redaktionen afsluttet: 27.05.2019