Forum for Idræt Online
Forskning og formidling om idræt, bevægelse og sport i historisk, samfundsvidenskabeligt og humanistisk perspektiv.
Tidsskriftet Forum for Idræt er nu genopstået i en ny elektronisk version. Aktuelt er seks nye artikler fra 2017 gjort tilgængelige online, og de har alle fokus på idræt og læring.
Bag tidsskriftet står foreningen Forum for Idræt, Historie og Samfund, som har til formål at udbrede viden om sammenhænge mellem idrætten, kroppen og samfundet.
Nye artikler vil fremover blive uploadet løbende og kan ses på Det Kongelige Biblioteks tidsskriftportal https://tidsskrift.dk/, hvor tidligere udgivelser også er tilgængelige, eller på foreningens hjemmeside: www.forumforidraet.dk
Tidsskriftet har eksisteret siden 1985 - tidligere under navnet Idrætshistorisk Årbog.