Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse: Hvor aktive er danskerne? Og hvor får de deres bevægelse fra?

Det er nogle af de spørgsmål Danmark i Bevægelse vil kigge nærmere på, i en netop igangsat undersøgelse, som løber frem til starten af oktober.

Af Sofie Koch, 20-08-2021

1.500 af de borgere,  der har besvaret Danmark i Bevægelses store spørgeskema i oktober 2020, har takket ja til at bære en aktivitetsmåler på låret i 7 døgn. Aktivitetsmåleren registrerer deltagernes aktivitet i lighed med en avanceret skridttæller.

Placering af aktivitetsmåleren på låret gør det muligt for os at skelne mellem fx siddende og stående position samt omfanget af aktiviteten, der tilsammen gør det muligt at bestemme tidsrummet for aktiviteter som gang, løb og cykling med høj nøjagtighed.

Billederne illustrerer, hvordan måleren er placeret på låret med specialtape.

placering af aktivitetsmåler

Placering på lår

Derudover vil deltagerne blive bedt om at besvare et kort spørgeskema omkring deres aktivitetsadfærd i dén uge, hvor de bærer måleren. Tilsammen giver det os mulighed for at blive klogere på, hvor aktive danskerne generelt er og hvor de får deres bevægelse fra.

Vi forventer at kunne offentliggøre resultaterne i løbet af efteråret 2021.

 


Redaktionen afsluttet: 20.08.2021