Skolesport er en metode til at flere børn og unge kommer til at bevæge sig - også i fritiden. Idéen med projektet er, at skoler og lokale idrætsforeninger i fællesskab tilbyder idrætsaktiviteter efter skoletid, hvor det er børnene, der er i centrum og ikke så meget præstationer og resultater. Den grundlæggende idé i Skolesport er at tilbyde idræt og bevægelse for især idrætsusikre børn efter skoletid i et samarbejde mellem skolen, SFO’en og lokale idrætsforeninger. Endvidere er det projektets mål at introducere børnene til foreningskultur og demokrati i idræt og at uddanne junioridrætsledere blandt skolernes ældste elever. Målgruppen er alle børn i indskolingen og på mellemtrinnet, dog primært de idrætsusikre. Derudover unge i alderen 14-16 år, der bliver uddannet til junioridrætsledere. Bag projektet står Dansk Skoleidræt, Danmarks Idræts-Forbund og TrygFonden i perioden 2008-2013.
CISC har gennemført en undersøgelse af, hvordan Skolesport kan forankres i fremtiden med særlig fokus på partnerskabet mellem skolen, SFO’en og en eller flere idrætsforeninger. Evalueringen tog sigte på
- at undersøge fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere og forankre Skolesport?
- at undersøge hvilke organisatoriske dimensioner, der har betydning for, at Skolesport kan forankres i et ligeværdigt partnerskab mellem kommunale institutioner (skole / SFO) og frivillige idrætsforeninger?
- at undersøge hvad der fremmende og hæmmende for det interne kommunale samarbejde om Skolesport?
- at præsentere konkrete anbefalinger til, hvordan Skolesport bedst forankres.
Evalueringen peger bl.a. på en række udfordringer, som kan opstå i forbindelse med organiseringen af Skolesport og de skolesportsrelaterede partnerskaber.
- Flere ildsjæle giver udtryk for, at det er meget ressourcekrævende at etablere partnerskaberne med de lokale idrætsforeninger.
- Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er grænser for frivilligheden.
- For det tredje er der en vis skepsis blandt både ildsjæle og foreningsansvarlige i forhold til, om Skolesport rent faktisk i sig selv kan bygge bro mellem de idrætsusikre elever og det lokale foreningsliv.
- Endelig viser evalueringen, at projektorganiseringen gør det afgørende, at effekten af Skolesport dokumenteres og synliggøres for at forbedre forankringsmulighederne. Ildsjælene erkender dette, men samtidig påpeger flere, at de ikke har interesse i eller for den sags skyld ressourcer til at lægge mange kræfter i dokumentations- og synlighedsindsatsen.
Trods disse forbehold er det vigtigt at fastslå, at der trods udfordringerne er udbredt tilfredshed med Skolesport, og at aktørerne generelt oplever, at der er et stort potentiale forbundet med projektet.
I dette afsluttende kapitel bredes perspektivet ud, og der peges på tre hovedudfordringer for en bevægelsespolitik, som i stadig højere grad baserer sig på projekter og partnerskaber:
- At skabe velfungerende offentlige/frivillige partnerskaber.
- At organisere idræts- og bevægelsesindsatsen gennem projekter.
- At skabe sammenhæng i den kommunale bevægelsesindsats.
Projektets varighed: 2011 - 2012
Finansiering: Projekt Skolesport som er et projekt gennemført i et samarbejde mellem Dansk Skolesport, Danmarks-Idrætsforbund og TrygFonden.
Forskere på projektet: Rasmus Bergmann og Jan Toftegaard Støckel
Publikationer:
Bergmann R. Midtvejsrapport: Skolesport - organiseringen af et bæredygtigt bevægelseskoncept. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2011. (pdf)
Bergmann R, Støckel JT. Skolesport - organiseringen af et bæredygtigt bevægelseskoncept. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2012. (pdf)