Forlænget call til forskningsantologi
Center for Grundskoleforskning har forlænget call for abstracts til ny forskningsantologi med arbejdstitlen Bæredygtige skoleliv? Vil du være med?
Forlænget deadline: 27. marts 2022
Call'et forlænges til 27. marts 2022. Vi imødeser særligt bidrag inden for temaerne bæredygtighed, børneliv, undervisning, skoleudvikling og skoleliv.
Abstractet på max 250 ord sendes til centerkoordinator Marianne Horn (mhorn@sdu.dk).
Arbejdstitel
Antologien har den foreløbige titel Bæredygtige skoleliv? En praksisrettet forskningsantologi.
Omfang
Vi forventer at antologien bliver på ca. 250 sider + omslag 4 sider.
Redaktører
Nikolaj Elf, professor og centerleder for Center for Grundskoleforskning, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
Thomas Skovgaard, lektor og forskningsleder i Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU og medcenterleder i Center for Grundskoleforskning
Connie Svabo, professor, Institut for Matematik og Datalogi, SDU og medcenterleder i Center for Grundskoleforskning.
Seneste fælles artikel "Hvad er det gode børneliv i grundskolen? Udgivet i magasinet MOV:E 12.
Baggrund for udgivelsen
Center for Grundskoleforskning blev etableret august 2020. Centerets vision er at forske praksisrettet om, med og for grundskolen i tæt samarbejde med professionshøjskoler og andre vidensmiljøer. Centeret er formålsdrevet og har formuleret en mission om at stræbe efter det gode børneliv gennem undervisning og skoleudvikling i en bæredygtig verden. Grundspørgsmålet er: Hvad er det - hvordan sker det allerede – og hvordan kan det ske?
En vigtig ambition for centeret er at bidrage til forskningsfeltet for grundskoleforskning nationalt, regionalt i Norden og videre internationalt baseret på centerets vision, forskningsprojekter og øvrige aktiviteter. Denne forskningspublikation er et første fælles bidrag til opfyldelse af den ambition.
Bogens formål
Formålet med publikationen er at undersøge og kvalificere centerets forskningsvision og -mission teoretisk, empirisk-analytisk og praksisrettet.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakt centerkoordinator Marianne Horn på mhorn@sdu.dk eller telefon 6550 4255