Folkemødet 2023
Mangler du en debattør til din debat på Folkemødet 2023?
Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning og Nikolaj Elf, professor og leder af Center for Grundskoleforskning deltager på årets Folkemøde, og de har stadig plads i kalenderen.
De brænder for at tale om børn og unge i forhold til digitale medier, kvalitet i uddannelse og undervisning, trivsel, ulighed og udsathed samt grøn omstilling og bæredygtighed.
Tøv ikke med at kontakte Bettina Ross på bettina.ross@sdu.dk for at aftale nærmere.
Folkemødet 2023
Folkemødet afholdes hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. I år er det d. 15-17. juni 2023.
Folkemødet er en hyldest til det danske demokrati og fællesskab. Havnebyen Allinge er mødested for debatter, sang og samtaler på skibe, i restauranter og caféer, på klipperne og under åben himmel. Byen bliver Danmarks politiske centrum, hvor borgere møder beslutningstagere.