Nye specialestuderende ved OPEN
Open har tilknyttet to nye specialestuderende, som vil forske indenfor henholdsvis Cancer i Danmark og Inflammatorisk Tarmsygdom
OPEN byder velkommen til to nye kandidatspecialestuderende: stud.med. Linda Anna Victoria Edvardsson og stud.med. Nicolai Ditzel Vad, som begge påbegyndte deres projekter d. 23. februar 2015.
Der er tale om registerforskningsprojekter inden for to forskellige sygdomsområder: Linda Anna Victoria Edvardsson vil arbejde med projektet "Cancer i Danmark: Modellering af den aktuelle og fremtidige epidemiologiske og sundhedsøkonomiske profil for udvalgte cancerformer", imens Nicolai Ditzel Vad vil arbejde på projektet "Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD) i Danmark: Klinisk-epidemiologisk analyse af forekomst, behandling og association med cancer i mave-tarmkanalen".
Professor Anders Green, OPEN, er hovedvejleder på projekterne, som desuden har tilknyttet metodevejleder post.doc. Katrine Hass Rubin, OPEN.